- OVERSIGT
- INDHOLD OG PRISER
- OVERNATNING
- ALLE REJSEFORSLAG BESTIL TILBUD
Kør ud i vildmarken, og mød løver og elefanter
På denne private 7 dages Kenya-rejse kommer I ud i de dyrerigeste områder af landet. Det indebærer både det kendte Masai Mara, hvor I kan opleve den store gnuvandring, men også mindre turistede parker. Vi foreslår en rute til nationalparkerne Samburu, Aberdare og Lake Nakuru, som alle ligger i højlandet, hvor I får de store dyreoplevelser helt for jer selv. Inden I når så langt, kan I gå i Karen Blixens fodspor med et par dage i Nairobi.
Nedenstående rejseplan er ikke fast. Da vi kun arrangerer privat safari og transport, kan programmet tilpasses jeres ønsker.
Foreslået rejseplan
Jeres Kenya-rejse starter i hovedstaden Nairobi. Her lander I og har to dage til at se byens største seværdigheder og lade op til at sætte ud i naturen. Efter en afslappende aften og god nats søvn kan I komme ud på en heldagstur med en erfaren guide.
Han vil hente jer på jeres hotel og køre jer til Karen Blixens gamle farm, der ligger lidt uden for byen. I dag er det et museum, hvor I kan se en del af farmen, som den så ud, og hvor I kan lære om den danske forfatters forhold til Kenya. Derefter går turen til Davis Sheldrick Elephant Orphanage, hvor elefantunger bliver opfostret, fordi deres forældre er blevet skudt af elfenbensjægere. I kan lære om de truede dyr og det arbejde, der blive gjort for at redde dem.
Så er det tid til en frokost, og hvilket sted er bedre at indtage den end i Karen Blixens gamle have, hvor båden maden og de grønne omgivelser vil tilfredsstille sanserne. Eftermiddagen står på giraffer i det kendte Giraffe Centre, hvor I kan komme helt tæt på en af de sjældne Rothschilds giraffer, der bliver beskyttet af en non-profit organisation. Sidste stop er Kazuri Beads and Pottery Centre, hvor I kan købe autentisk kenyanske smykker og keramik. Til slut køres I tilbage til hotellet.
Anden aften anbefaler vi at gå tidligt i seng, for morgendagen byder på de første møder med vilde dyr.
Eksempler på overnatning:
- Basis – Kahama Hotel
- Mellemklasse – Hillpark Hotel
- Luksus – Radisson Blu Hotel Nairobi
Fra Nairobi bliver I kørt til Samburu National Reserve (cirka 6 timer)
I bliver hentet på hotellet i Nairobi af jeres guide, der vil følge jer og vise jer rundt i naturen den næste uge. Sammen kører I mod den første nationalpark, Samburu National Reserve, der modsat de fleste andre ligger nord for hovedstaden.
Da denne park er placeret i højlandet, er den mindre populær end de sydlige parker. Derfor er naturen her mere utæmmet, og I skal ikke dele de mange dyr med ret mange andre turister. Desuden kan I se nogle helt unikke arter her, som for eksempel netgiraffen, Grevys zebra, den østafrikanske oryx og somalistrudsen med blå ben.
Disse dyr – og mange flere – kan I komme til at se på jeres game drives i parken. Et game drive er en køretur i safaribilen med det formål at se vilde dyr. I kommer på jeres første game drive den eftermiddag, I ankommer, og hele dagen efter står på game drives.
Alle måltider får I i jeres camp/lodge, hvor I også sover og kan slappe af med udsigt til den smukke natur, når I ikke er ude at køre.
Eksempler på overnatning:
- Mellemklasse – Ashnil Samburu Camp
Fra Samburu National Reserve fortsætter jeres Kenya rejse til Aberdare National Park (cirka 5 timer)
Der står dyr på menuen, før I får morgenmad. I lægger ud med et morgen-game drive i Samburu National Reserve, hvor I kan se dyrene i deres mest aktive timer, inden solen står for højt på himlen. I kan for eksempel være heldige at se rovdyr som løver og leoparder jage. Derefter får I selv morgenmad, og så kører I videre mod nye oplevelser i Aberdare National Park.
Her ankommer I, så I kan nå et kort game drive, inde frokost og check ind på jeres camp/lodge inde i nationalparken, hvor I kan slappe lidt af. Om eftermiddagen bliver I kørt til The Ark (hvis det ikke er her, I bliver indkvarteret). The Ark er en stor lodge, som ligger lige ved et vandhul, der tiltrækker tusindvis af dyr hver dag. Her kan I simpelthen stå oppe på husets udkigspost og lade bøfler, elefanter, antiloper og mange andre dyr komme til jer for at drikke vand.
Aftensmaden får I i campen/lodgen, og endnu engang venter en tidlig nattesøvn, for næste morgen skal I på game drive på vej ud af Aberdare National Park.
Eksempler på overnatning:
- Mellemklasse – The Ark
Herefter går turen til Lake Nakuru National Park (cirka 3 timer)
I ankommer til jeres camp/lodge i Lake Nakuru National Park i rette tid til frokost og check ind. Men så kan I godt finde safaritøjet frem igen, for I skal på eftermiddags-game drive ved den berømte sø. Den kaldes også the Pink Lake, og den kan da også se helt lyserød ud på afstand, men når I kommer tættere på, vil I erfare, at det er tusindvis af flamingoer, der står i søen og lyser op med deres lyserøde fjer.
Her kan I også møde både de hvide og sorte næsehorn, som er sjældne i mange andre parker. Også bøfler, giraffer, zebraer, antiloper og vortesvin holder til omkring søen, så igen skulle der være gode chancer for at møde mange af Afrikas kendte væsener.
I har en aften i campen/lodgen i parken, og her anbefaler vi at få opladt kameraet, for de næste par dage går til den måske mest kendte nationalpark overhovedet.
Eksempler på overnatning:
- Basis – Merica Hotel
- Mellemklasse – Lake Nakuru Lodge
- Luksus – Sarova Lion Hill Game Lodge
Turen går videre til Masai Mara National Reserve (cirka 6 timer)
Tidligt morgen-game drive ved Lake Nakuru, morgenmad i campen/lodgen og så videre til Masai Mara National Reserve. Her checker I ind og spiser frokost, inden I skal ud at lede efter parkens berømtheder som løver, geparder, elefanter og bøfler.
Masai Mara hænger sammen med Serengeti National Park i Tanzania, og det samlede område er kendt for at have en særdeles stor og varieret koncentration af dyr. Her kan I se de berømte “Big Five” (løven, elefanten, leoparden, næsehornet og bøflen), men også zebraer, gnuer, antiloper på græssletterne og flodheste og krokodiller i Mara-floden.
Kommer I mellem juli og oktober, kan I opleve det utrolige naturfænomen “Den store vandring”, hvor millioner af gnuer og zebraer vandrer fra Tanzania til Kenya for nye, grønne græsgange. På vejen skal de blandt andet krydse Mara-floden, og her venter sultne krokodiller, så det er en kamp for livet!
Jeres næstsidste dag er afsat til heldags-game drive, så I kører ud fra morgen til aften med en medbragt frokost og finder forhåbentlig de dyr, I mangler på ønskelisten.
På dag 9 bliver I kørt tilbage til Nairobi efter morgenmad i campen/lodgen i Masai Mara.
Eksempler på overnatning:
- Basis – Oldarpoi Mara Camp
- Mellemklasse – Masai Mara Sopa Lodge
- Luksus – Ashnil Mara Luxury Tented Camp
Fra Nairobi flyver I hjem til Danmark
REJSENS PRIS OG INDHOLD
SÆSON | REJSEPERIODE | LÆNGDE | PRISER |
---|---|---|---|
Højsæson | 7/1 – 28/2 og 13/8 – 31/10 | 9 dage | fra 22.595,- pr. pers. |
Lavsæson | 1/3 – 30/6 og 1/11 – 19/12 | 9 dage | fra 19.195,- pr. pers. |
Sommersæson | 1/7 – 13/8 | 9 dage | fra 23.395,- pr. pers. |
Jul og nytår | 20/12 – 6/1 | 9 dage | fra 25.995,- pr. pers. |
Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Rejsen indeholder
- Fly tur/retur fra Danmark til Nairobi
- Overnatning på basisniveau (kan opgraderes)
- Lufthavnstransport
- Transfers tur/retur til hotel i Nairobi
- Transport i 7-personers safari mini-van
- Vinduespladser til alle i safarikøretøj
- Alle entré-gebyrer til nationalparker
- Alle camp/lodge-gebyrer
- 3 måltider om dagen på safarien
- Professionel, engelsktalende safari guide/chauffør
- Garanteret afgang
- Ubegrænset drikkevand
- Omfattende game drives
- Rejseforsikring (kan tilkøbes)
- Drikkepenge
- Visum
PRISOVERSIGT
SÆSON | REJSEPERIODE | LÆNGDE | PRISER |
---|---|---|---|
Højsæson | 7/1 – 28/2 og 13/8 – 31/10 | 9 dage | fra 22.595,- pr. pers. |
Lavsæson | 1/3 – 30/6 og 1/11 – 19/12 | 9 dage | fra 19.195,- pr. pers. |
Sommersæson | 1/7 – 13/8 | 9 dage | fra 23.395,- pr. pers. |
Jul og nytår | 20/12 – 6/1 | 9 dage | fra 25.995,- pr. pers. |
Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Rejsen indeholder
- Fly tur/retur fra Danmark til Nairobi
- Overnatning på basisniveau (kan opgraderes)
- Lufthavnstransport
- Transfers tur/retur til hotel i Nairobi
- Transport i 7-personers safari mini-van
- Vinduespladser til alle i safarikøretøj
- Alle entré-gebyrer til nationalparker
- Alle camp/lodge-gebyrer
- 3 måltider om dagen på safarien
- Professionel, engelsktalende safari guide/chauffør
- Garanteret afgang
- Ubegrænset drikkevand
- Omfattende game drives
- Rejseforsikring (kan tilkøbes)
- Drikkepenge
- Visum
EKSEMPLER PÅ OVERNATNING PÅ REJSEN
Nedenfor kan du se vores anbefalede hoteller og lodges for hver destination på rejsen. Sortér på basis, mellem eller luksus for at se overnatningsmulighederne inden for hver klasse. Du kan selv sammensætte din indkvartering på rejsen. Kontakt os, hvis du ønsker indkvartering et specifikt sted, som ikke fremgår af denne side.
Nairobi
Kahama Hotel er en god mulighed for at bo godt for små penge. Hotellet ligger i et fredeligt, grønt område i det centrale Nairobi en halv times kørsel fra lufthavnen.
Hotellet tilbyder det, man har brug for på et storbyhotel: rene og pæne værelser med eget badeværelse, internet, tv, myggenet, værdiboks og en blæser i loftet. I kan bo på værelser med enkeltsenge eller en dobbeltseng - hvad der passer jer bedst.
Morgenmadsbuffet på hotellet er inkluderet, så I kan få en god start på en oplevelsesrig dag i hovedstaden.
Lake Nakuru
Merica Hotel er et større hotel, der ligger centralt i byen Nakuru. Nakuru by ligger lige ved Lake Nakuru og er en travl safaridestination. Derfor kan I også forvente en meget moderne indkvartering, taget i betragtning at I er på safari.
Hotellet har 89 velekviperede værelser med blandt andet internet og tv. Derudover er der en stor pool, fitnesscenter og vasketøjsservice.
Restauranten serverer en alsidig buffet med både europæisk, orientalsk og afrikansk mad.
Masai Mara
Denne camp ligger lige på grænsen til Masai Mara National Reserve, så her sover I nærmest sammen de vilde dyr - men under sikre forhold.
Oldarpoi Mara Camp er en simpel camp, hvor I bor i telte, men de minder mere om små hytter med massive vægge og vinduer. Indeni er der en dobbeltseng eller to enkeltsenge med lagener, tæpper og puder. Hvert telt har et badeværelse en suite med varmt bad og toilet. Og ude foran teltet er en lille terrasse med stole, hvor I kan sidde og nyde udsigten over savannen.
Solenergi sørger for elektricitet, så I kan oplade kameraer og telefoner, og køkkenpersonalet kan tilberede mad til jer tre gange om dagen.
Nairobi
Dette hotel ligger lidt uden for den mest hektiske del af det centrale Nairobi, i nærheden af grønne områder, som gør det til et rart sted at bo, hvis I ikke er til storbyens travle liv. Samtidig er det tæt på lufthavnen og centrum.
Der er forskellige værelseskategorier, men alle har komfortable dobbeltsenge og eget badeværelse. Derudover har hotellet et fitnessområde og en restaurant i haven, som I kan spise alle måltider i, hvis I ikke har lyst til at gå ud. Der er både buffet og à la carte.
Jacaranda Hotel ligger i det velhavende område Westlands, cirka fem kilometer uden for Nairobis Central Business District, som er det mest kendte område i centrum. Der er 20 kilometer til lufthavnen, så det er nemt at komme til og fra hotellet på jeres rejse.
Hotellet har 128 nydelige værelser med internet, tv, værdiboks, roomservice, vasketøjsservice, og hvad man ellers har brug for på et hotel i byen.
Der er en restaurant, der serverer en buffet til morgenmad, og det er muligt at købe frokost og aftensmad derudover. Der er også en stor pool i hotellets have, samt indendørs fitness og spa.
Den internationale kæde Golden Tulips hotel i Nairobi er nyt og moderne. Det ligger også i det velhavende område Westlands, hvor I er tæt på internationale forretninger og banker.
Hotellet har 94 rummelige, moderne indrettede værelser i forskellige standarder. Alle har blandt andet internet, tv og daglig rengøring.
På toppen af hotellet finder I en rooftop pool med liggestole og siddepladser, så I kan få en dukkert og nyde udsigten over den travle storby i fredelige omgivelser. Til de aktive gæster er det også muligt at træne med udsigt over byen i hotellets fitness.
Hotellets restaurant disker op med en inkluderet morgenmadsbuffet, og det er også muligt at spise frokost og aftensmad på hotellet.
Lake Nakuru
Denne familievenlige lodge ligger inde i Lake Nakuru National Park, på den modsatte side af søen i forhold til byen Nakuru, så her er I mere i et med naturen og dyrene. I kan endda nyde udsigten til søen, mens I ligger ved lodgens store pool og eller sidder i restauranten og spiser.
Restauranten serverer en buffet til morgen, frokost og aftensmad. Desuden er der en bar i et loungeområde, hvor I kan nyde solnedgangen eller et traditionelt danseshow.
Lodgen har 95 værelser, der er som hotelværelser med op til tre enkeltsenge eller en dobbeltseng, badeværelse en suite og indretning i afrikansk tema i tråd med safarioplevelsen.
Masai Mara
Masai Mara Sopa Lodge er en af de ældste lodges i området og har huset tusindvis af glade safarigæster. Det er en stor lodge med 50 små huse, der hver har to dobbeltværelser. Her kan I bo som på et almindeligt hotel med en værdiboks i skabet og hårtørrer på badeværelset.
Lodgen ligger knap en kilometer uden for Masai Mara National Reserve, på Oloolaimutia Hills’ bakker, så der er en fabelagtig udsigt over vildtreservatets grønne landskab. Den kan I nyde alene fra verandaen foran jeres værelse eller med andre i poolområdet, loungen eller restauranten.
Samburu
Ashnil Samburu Camp er en autentisk, men meget komfortabel camp lige ved Samburu National Reserve. Den ligger på bredden af Ewaso Ng’iro River, og på modsatte side venter tusindvis af dyr i den utæmmede natur, så her bor I meget praktisk i forhold til at køre på game drives.
Campen består af 30 luksustelte med plads til to eller tre personer i hver. De har alle komfortable senge, eget badeværelse en suite, samt en veranda ude foran, hvor I kan sidde i jeres egne safaristole og nyde udsigten over floden.
Af fællesområder er der en pool, hvor I kan slappe af og nyde varmen, en restaurant, der serverer alle dagens måltider, samt en bar og loungeområde, hvor I kan udveksle anekdoter fra dagens safari.
Aberdare
Denne lodge har en helt fantastisk beliggenhed! Udover at ligge i hjertet af Aberdare National Park er der et stort vandhul lige ved lodgen, så dyrene kommer til jer. På The Ark er adskillige balkoner, hvor I kan stå og kigge ned på de mange dyr, der dagligt kommer og drikker ved vandhullet, så I behøver ikke engang forlade jeres midlertidige hjem for at være på safari.
Lodgen er stor og har værelser i forskellige størrelser, så der er plads til en hel familie, hvis I rejser med børn. Alle har eget badeværelse og toilet.
Der er en restaurant, der serverer morgenmad og aftensmad - både buffet og à la carte er muligt - og frokosten bliver serveret i Aberdare Country Club, som ligger i nærheden.
Nairobi
Det store Radisson Blu i Nairobi er den luksuriøse rejsendes svar på et midlertidigt hjem i Kenyas travle hovedstad. Hotellet ligger i det internationale businessområde Upper Hills, kun 20 minutters kørsel fra lufthavnen.
Både hotellets 271 værelser og alle fællesarealer er stilfuldt indrettet med fokus på komfort og plads. Der er bløde senge, højhastighedsinternet og roomservice på værelserne. Der er et fitnesscenter med nye maskiner og en opvarmet pool på hotellets tag.
Den inkluderede morgenmad byder blandt andet på æg, pandekager, friskbagt brød og frisk frugt, så I kan få en god start på dagen. I restauranten Chop House er der internationale og lokale retter på menuen til frokost og aften, hvis I vil have høj kvalitet uden at gå ud.
Lake Nakuru
Vil I have den bedste placering i forhold til Lake Nakuru, er Sarova Lion Hill Game Lodge svaret. Som en af de eneste ligger den helt ned til søen, men ikke i byen. Derfor er det muligt at se dyrene omkring søen uden at skulle bevæge sig udenfor.
Udover den suveræne placering er lodgen indrettet særdeles luksuriøst. Der er 67 små huse, der alle har privat veranda med udsigt over søen. Værelserne har badeværelse en suite, komfortable senge med myggenet og mulighed for at lave kaffe og te.
Lodgens restaurant ligger også med udsigt til søen, og her er der fokus på at bruge grøntsager og krydderier dyrket i haven. Der serveres en alsidig buffet til morgen, frokost og aftensmad.
Masai Mara
Denne camp ligger midt inde i Masai Mara National Reserve, tæt på Mara-floden, som tiltrækker dyr i hobetal, så her kommer I ikke tættere på virkelighedens svar på Løvernes Konge.
Campen har 40 luksustelte med dobbeltseng, badeværelse, walk-in-closet og terrasse med udsigt. Derudover er der et lækkert poolområde, hvor I kan slappe af i pauserne mellem game drives, og et loungeområde, hvor I kan nyde en drink efter en oplevelsesrig dag.
Restauranten serverer en buffet med international og traditionel kenyansk mad.