BESTIL TILBUD
77 34 68 01

Alt om fly og flybilletter til Afrika

Alt om fly og flybilletter til Afrika

Fly og flybilletter

Klik dig ind på de enkelte emner for at få svar på dine spørgsmål.
Kontakt os endelig, hvis du ikke finder det, du søger.

Elektroniske billetter

Flybilletter er i dag elektroniske, hvilket betyder at referencen (PNR) på bookingbekræftelsen reelt er jeres flybillet. Nummeret kan bruges til at tjekke reservationen (E-tickets) online på viewtrip.com og flyselskabets hjemmeside. Bemærk at nogle flyselskaber bruger deres eget bekræftelsesnummer. Dette kan findes ved at logge ind på viewtrip. Nummeret finder I, i bookingbekræftelsen under fly reference eller på viewtrip.

African Spirit udsender ikke E-tickets løbende, men opdaterer Bookingdokumentet, når der forekommer
tidsændringer.

African Spirit forsøger i så vid udstrækning at holde jer ajour med tiderne på flyene, men det er vigtigt at I
holder jer opdateret selv, før afrejse og under rejsen.

I sidste ende er det kundens ansvar, og derfor er det vigtigt at I selv tjekker løbende før og under rejsen.

Sædevalg

Reservation af sæder bliver ikke gjort automatisk ved booking og koster i mange tilfælde et ekstra gebyr for specifikke sædevalg indtil 24 timer før afrejse. På flyselskabets hjemmeside har I ofte mulighed for, at købe sæder på forhånd samt tilvælge ekstra benplads mm.

Sædevalget bliver gratis 24 timer inden afrejse i forbindelse med check in. Vær opmærksom på at der kan være et begrænset antal tilbage.

Bagageregler på normale economy

På oversøiske flyvninger må man have 1 stk. bagage tjekket ind (til lastrummet) på enten max 30 kg eller max 23 kg, samt 1 stk. håndbagage på max 8 kg. Det afhænger af flyselskabet, og vil fremgå konkret i dokumentet.

Vær opmærksom på, at det i sidste ende er kundens ansvar at sikre bagagereglerne bliver overholdt.

NB: Hvis man har en separat indenrigsrejse i Afrika, kan vægten på bagagen være mindre.

Kommer bagagen hele vejen?
  • Mellemlanding i Europa:

Som hovedregel er bagagen tjekket ind hele vejen til ende destinationen uanset hvor I Afrika jeres slutdestination er.

  • Mellemlanding i Afrika

Bagagen er tjekket ind hele vejen, medmindre andet fremgår.

Måltider

Mad er inkluderet på de lange oversøiske flyvninger. African Spirit har mulighed for at vælge specielle måltider såsom vegetarisk, glutenfri osv. afhængigt af hvad flyselskabet tilbyder.

Check-in og lufthavnen

Vi anbefaler at tjekke ind online inden afrejse – på den måde kan man vælge sæder gratis og undgå at bruge ekstra tid i lufthavnen.

Vær opmærksom på, at I muligvis kun får boardingkort til transferlufthavnen og så skal til transfer desk her og have boardingkort videre. Dette forekommer jævnligt, og der er intet usædvanligt i det, men nu er i opmærksom på det, hvis ikke I får boardingkort fra udrejselufthavnen og hele vejen til slutdestinationen.

Vi anbefaler fremmøde i den relevante lufthavnsterminal minimum 2 timer inden afrejse for alle flyvninger. I travle perioder som sommerferien, er det en god idé at påregne længere tid pga. travlhed i lufthavnen.

Tidsændringer og flynumre

Tiderne på jeres flyvninger kan ændres løbende og er ganske normalt. Flyets nummer kan derudover også skifte, så man skal med et andet fly.

Det er derfor vigtigt at I holder jer opdateret på flyselskabets hjemmeside eller viewtrip.com.

Det er den rejsendes ansvar, at holde sig orienteret omkring flytider og numre. African Spirit forsøger at gøre jer opmærksomme på dette, men vi modtager ikke længere opdateringer når I er tjekket ind på første flyvning.

Bonus point

African Spirit har ikke mulighed for at opgradere eller købe billetter for kunders bonuspoint.

Bemærk at ikke alle billettyper optjener point og African Spirit ikke garanterer at point kan optjenes på flyvningerne.

Bonuskonti er personlige, hvorfor I selv skal logge det pågældende flyselskabs hjemmeside og indsætte kontonummer i reservationen. I kan også registrere det i lufthavnen enten ved afgang eller ankomst. Der kan tilmed efterregistreres points efter hjemkomst som regel op til 5-7 dage før, men reglerne varierer herfor, hvorfor denne mulighed ikke er anbefalelsesværdig.

Opgradering

Der er mulighed for kunder at blive opgraderet til Premium eller Business. Prisen på sådanne opgraderinger ligger i omegnen af:

  • Premium: 4.500 – 6.500 DKK pr. person.
  • Business: 22.500-30.000 DKK. pr. person.
Assistance i lufthavnen

Er du/I dårligt gående, sidder i rullestol el. lign. så kontakt os for at få assistance i lufthavnen.

Transfer

Vi arrangerer lufthavnstransport til alle vores rejser, som altid vil være inkluderet i jeres samlede pakkerejse medmindre andet er anført i jeres bookingbekræftelse.

Jeres chauffør vil vente på jer i ankomstsalen med jeres navn på et skilt.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.