BESTIL TILBUD
77 34 68 01

Rejser til Seychellerne

Kæmpeskildpadder, super snorkling og verdens bedste strande

Rejser til Seychellerne

  • OVERSIGT
  • REJSEFORSLAG
  • OVERNATNING
  • VEJRET
  • ANDRE DESTINATIONER
  • BESTIL TILBUD

Slap af på den ene postkort-smukke strand efter den anden

Seychellerne er en østat bestående af over 100 småøer i Det Indiske Ocean beliggende omkring 1.600 kilometer øst for Kenya. På en rejse til Seychellerne finder du et strandparadis uden lige, og under vandet venter smukke koraller og et farverigt dyreliv.

Med den korte afstand mellem øerne kan du få den ultimative drømmerejse ved at tage på ø-hop på Seychellerne og opdage den ene fantastiske strand efter den anden. Mahé er hovedøen, men Praslin og La Dique en times sejltur nordøst for hovedøen er også attraktive destinationer på rejser til Seychellerne.
Fakta om Seychellerne
  • Valuta: Seychelliske rupee
  • Sprog: Fransk & Engelsk
  • Hovedstad: Victoria
  • Visum: Visumfri i indtil 90 dage.
Det skal du opleve i Seychellerne

Hvid sandstrand på Seychellerne

Mahé – hovedøen

Det er Mahé, du flyver til, når du rejser til Seychellerne. Det er landets største ø, men med en længde på 27 kilometer siger det lidt om, hvor lille et paradis du er kommet til her. Landets hovedstad, Victoria, som ligger på Mahé, er også en af verdens allermindste, så det er ikke storby, du skal forvente dig. Derimod er her smukke paradis-strande, man forbinder med rejser til Seychellerne. På den nordlige del af Mahé ligger de fleste hoteller, mens naturen i syd er mere uspoleret. Strandene er fantastiske i begge ender, men en af de mest postkortegnede er Anse Takamaka på sydspidsen, hvor det eneste, der er at finde, er store stenformationer, der ligger i vandkanten, og lange palmer, der svajer ind over det bløde sand.

Coco de Mer

Praslin – gudesmuk natur

Den næststørste ø i Seychellerne er Praslin, som er 11 kilometer lang og ligger omkring 40 kilometer fra Mahé. Mange rejser til Seychellerne med denne paradisø i tankerne. Øen består af små landsbyer ned til smukke, hvide strande i verdensklasse. En af dem, der ofte blivet kåret til en af verdens flotteste strand, er Anse Lazio i nord. Vandet er helt klart og roligt, og her er ingen store hoteller eller strandbarer, der forstyrrer de perfekte omgivelser. Her kan man også opleve Vallée de Mai National Park, hvor vildtvoksende tropeskov vokser med blandt andet de kendte palmetræer med imponerende store kokosnødder, de såkaldte Coco de Mer.

Anse Source

La Dique – den lille med verdenskendt strand

La Dique er den tredjestørste ø på Seychellerne, men er kun fem kilometer lang og tre kilometer bred. Her er cyklen eller en vogn trukket af dyr det foretrukne transportmiddel, og her er ikke andet at komme efter end ufatteligt flotte kyststrækninger. De er til gengæld også værd at rejse for! En af øens mest berømte strand er Anse Source D’Argent, der er blevet fotograferet mere end de fleste supermodeller på grund af dens utrolige skønhed, som mange hvert år rejser til Seychellerne for at nyde. Også her kan du se de store granitsten, som Seychellerne er berømt for, ligge i det kalkhvide sand og helt gennemsigtige vand.

Havskildpadder i Seychellerne

Et farvestrålende dyreliv over og under vand

Rejser til Seychellerne behøver ikke kun handle om afslapning på sandstrandene. Her er også et meget rigt dyreliv. På land er det især de søde, langsomme kæmpeskildpadder, der er fantastiske at se, når de forsigtigt stikker hovedet ud fra skjoldet og i ægte skildpaddetempo bevæger sig fremad. Under havoverfladen findes også skildpadder – nemlig de lidt hurtigere havskildpadder, som du kan svømme sammen med på en snorkeltur. Men der er meget mere at komme efter i havet omkring øerne. Her er blomstrende koraller og fisk i alle former og farver, så husk snorklen eller dykkerudstyret!

EKSEMPLER PÅ INDKVARTERING PÅ SEYCHELLERNE

Nedenfor kan du se eksempler på anbefalede hoteller og lodges på Seychellerne. Du kan selv sammensætte din indkvartering på din rejse til Seychellerne. Kontakt os, hvis du ønsker at bo et specifikt sted, som ikke fremgår af denne side.

BASIS
Mahé
Berjaya Beau Vallon Bay Resort & Casino

Berjaya Beau Vallon Bay Resort & Spa er et stort resort med mange muligheder for alle aldre. Det ligger meget praktisk i Beau Vallon på den nordvestlige kyst, som er nem at komme til og har en lang, smuk sandstrand med roligt, klart vand.

Resortet har 232 værelser på mellem 25 og 92 kvadratmeter, så der er et for ethvert behov.

Når det kommer til aktiviteter, er der også noget for alle. Udover I kan gå direkte ned på den fantastiske strand, kan I benytte resortets pool, fitness, billardbord, tennisbane, bordtennisbord og udstyr til forskellige aktiviteter på vandet. For de spilleglade er der et casino, så I kan tilføje ferien lidt spænding med en omgang poker eller enarmet tyveknægt.

Der er to barer og tre restauranter: en international buffetrestaurant, en kinesisk à la carte-restaurant og et pizzeria.

Praslin
Le Relax Beach Resort

Le Relax Beach Resort er et lille, men godt hotel på den smukke strand Grand Anse Beach på Praslins vestkyst. Mellem palmetræer og andre eksotiske planter ligger resortet idyllisk indrammet af naturen. Og på den anden side af rækken af palmer, finder I en bred, hvid sandstrand, der bare venter på at blive indtaget.

Der er 10 almindelige værelser, et familieværelse og en suite. De har alle adgang til en stor solterrasse med pool, liggestole og en café. Derudover er der en restaurant, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad.

La Digue
Le Relax Beach House

Le Relax Beach House er et hyggeligt, lille gæstehus på den smukke vestkyst på La Digue. Med beliggenheden lige ved stranden og den gode service er dette et perfekt sted for jer, der ikke vil bruge hele budgettet på hotel og ikke har brug for en pool.

Her kan I til gengæld gå lige ned på den finkornede sandstrand og lægge jer i de private liggestole, der er sat i sandet, og blive afkølet i Det Indiske Ocean.

Der er fire store, gode værelser, så her får I en intim hoteloplevelse, hvor den personlige service er i fokus.

I kan spise på gæstehusets lille restaurant, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad udendørs med udsigt over vandet. Her på terrassen kan I også slappe af og drikke drinks, mens solen går ned over havet foran jer.

Hotel L’Ocean

Dette lille hotel med otte værelser er et simpelt, men skønt sted at bo på La Digue. Det ligger på den nordlige spids, på klipper hævet over havoverfladen, så der er en helt fantastisk udsigt over vandet fra hotellets store terrasse, og I kan gå lige ned på stranden.

Strandene Anse Patates og Anse Severe, som begge er typiske for Seychellernes verdenskendte strande med store granitsten og krystalklart vand, ligger 10 minutters gågang fra hotellet, så det er nemt at komme til de uspolerede drømmestrande.

Der er morgenmad på hotellet og en bar, hvor I kan få drikkevarer i løbet af dagen.



MELLEMKLASSE
Mahé
Coral Strand Hotel

Coral Strand Hotel er et stort, familievenligt resort, der er af høj standard i forhold til at være i basisklassen. Det ligger i den smukke Beau Vallon Bay, kun fem kilometer fra hovedbyen Victoria, hvorfra I kan sejle til de andre øer.

Der er 163 værelser og suiter i forskellige størrelser, så der både er plads til børnefamilien og det nygifte par, der ønsker fred og ro. I det hele taget er der masser af plads til at slappe af og nyde de eksotiske omgivelser - enten på den kridhvide sandstrand, ved en af de to pools (hvoraf den ene har børnebassin) og i resortets grønne have.

Resortet har tre restauranter med henholdsvis international, japansk og indisk mad. Der er også en bar, der har live musik hver aften, som kan nydes med en drink og solnedgang.

De ansatte kan arrangere vandre- og sejlture, snorkling, cykelture, byture til Victoria og meget andet, så I skal ikke kede jer her.

Sunset Beach Hotel

Sunset Beach Hotel er et mindre hotel, der ligger smukt placeret på klipperne over stranden på Mahés nordlige vestkyst. Hotellet ligger lidt nord for Beau Vallon Bay og derfor lidt mere isoleret end mange andre hoteller i bugten, men der er direkte adgang til hotellets private strand.

Hotellet har 29 værelser, der alle vender mod vandet og har egen balkon, hvorfra I kan nyde udsigten. Værelserne er simpelt indrettet med alt, hvad man har brug for inklusiv wifi, tv, aircondition, minibar mm.

Der er en stor terrasse, poolområde, bar og restaurant til fælles brug. Restauranten serverer en stor morgenmadsbuffet hver dag og tilbyder også aftensmad.

Praslin
Acajou Beach Resort

Acajou Beach Resort ligger på Praslins paradislignende del af nordkysten, der hedder Cote d’Or. Det er et mindre, bæredygtigt resort lavet i mange naturlige materialer, så det nærmest går i et med naturen.

Der er 46 store værelser og seks lejligheder, hvor I selv kan lave mad. De er alle pænt indrettet med træ på væggene og farver fra omgivelserne. Nogle af værelserne er særligt lavet til familier.

Der er liggestole både ved poolen og på stranden, så I kan solbade lige, hvor I vil, og personalet står klar til at bringe jer forfriskninger begge steder.

Derudover er der fitnessfaciliteter, mulighed for at få massage, to restauranter og en bar. Med andre ord masser af muligheder for at nyde livet på øen med verdens bedste strande.

La Digue
Le Domaine de l’Orangeraie

Le Domaine de l’Orangeraie er et eksklusivt resort på den nordlige del af La Digues østkyst. Det ligger to minutters gang fra stranden Anse Severe og to kilometer fra den verdensberømte Anse Source d’Argent.

Resortet består af 63 luksuriøse villaer, der ligger spredt i det kuperede terræn, omgivet af vildtvoksende, grønne planter. Villaerne er rummelige og stilfuldt indrettede med mange naturlige materialer og udendørs badeværelse, så I kan bade med udsigt over de fantastiske, tropiske omgivelser.

Nede ved vandet er hovedbygningen, hvor der er en stor infinity pool, terrasse med solsenge og loungemøbler, restaurant og bar. Her er også direkte adgang til en lille sandstrand ved siden af, og i det hele taget er stedet fuld af små kroge, hvor I kan slappe af og blive vartet op.



LUKSUS
Mahé
Avani Seychelles Barbarons Resort & Spa

Dette resort er for jer, der vil have et afslappende og eksklusivt ophold på et moderne luksushotel. Det ligger på Mahés vestkyst, i en bugt for sig selv, så I kan gå lige ned på den mest fantastiske strand og have den for jer selv. Samtidig er det kun 16 kilometer fra lufthavnen og 13 kilometer fra hovedbyen Victoria.

Værelserne er lyse og moderne indrettet med alt, hvad man har brug for på en luksusferie. De har alle udsigt til enten havet eller den frodige, grønne have, der omgiver resortet.

Der er en stor terrasse med en tilsvarende stor pool, som indbyder til solbadning eller læsning under en parasol - med udsigt til Det Indiske Ocean. Skal I forkæle jer selv mere endnu, er der en spa-afdeling med et bredt udvalg af behandlinger.

Derudover er der to restauranter, en tjekket bar, fitnesscenter, tennisbane og aktiviteter for børn.

Praslin
Coco de Mer Hotel and Black Parrot Suites

Dette luksuriøse hotel ligger isoleret på Praslins sydvestlige kyst, omgivet af frodig natur, hvor de sjældne Coco de Mer-kokospalmer blandt andet vokser. Det er et paradis i paradis, hvor I får fred og ro, naturlig skønhed til alle sider og uforglemmelige solnedgange over Det Indiske Ocean.

Værelserne er store og luftige, klassisk indrettede og med egen balkon eller terrasse, hvor I kan nyde udsigten helt for jer selv.

Der er mange små postkortværdige strande i nærheden, og hotellet har cykler, I kan låne og tage dertil. Ellers er der en kæmpe have og to store, flotte pools på stedet, hvor I også kan nyde Seychellernes varme i en hængekøje eller på de komfortable solsenge.

Hotellet har to restauranter, hvor den ene er meget afslappet, mens den anden er lidt finere. Der er både mulighed for buffet og à la carte.

Le Duc de Praslin

Le Duc de Praslin er et lækkert hotel på Cote d’Or, der på fransk betyder guldkysten, og det er virkelig gyldne omgivelser, der venter her. Kridhvidt sand, turkisblåt vand og høje palmer omgiver dette hotel, der også i sig selv er en forkælelse for sjælen.

Det er et moderne indrettet luksushotel med rummelige værelser og lejligheder, der alle har egen terrasse eller balkon med udsigt. Lejlighederne har også køkken, så I selv kan lave mad. Ellers er der to restauranter: en ved stranden, der serverer fisk og skaldyr, og hovedrestauranten, der serverer kreolsk og international mad.

Der er også pool, bar og loungeområder, hvor I kan sidde og nyde udsigten over Det Indiske Ocean i bløde møbler og med en eksotisk drink i hånden.

Villa Deckenia

Dette sted er for jer, der vil have det absolut mest luksuriøse og private sted at bo - måske i hele Det Indiske Ocean. Villa Deckenia består af en stor villa med infinity pool, samt to gæstehuse med hver deres pool. Der er fem soveværelser og plads til 12 personer i alt. Da man lejer hele stedet, egner det sig især til større grupper, der ikke vil gå på kompromis med noget som helst.

Deckenia ligner noget fra en drøm. Det ligger for sig selv ved den uberørte strand Anse Gouvernement på den østlige nordkyst. I har jeres egen private strand lige uden for døren, og udsigten over det turkisblå vand kan nydes fra de fleste steder i villaerne.

Villaerne er moderne i arkitektur og indretning, og komforten er i verdensklasse. Alle rum er store og åbne, og udover de fem overdådige soveværelser, der alle har privat badeværelse, er der køkken, stue og stor, udendørs loungeområde.

I kan lave mad selv eller få en kok til at komme og varte jer op efter jeres ønsker. Der er daglig rengøring og roomservice døgnet rundt, så I ikke skal mangle noget på noget tidspunkt.

Paradise Sun Hotel

Paradise Sun Hotel er et charmerende hotel på Praslins nordøstlige kyst. Det ligger ned til den smukke St. Pierre Beach, omgivet af frodig natur og med det klareste vand lige uden for døren.

Hotellet består af 26 bungalows med 80 værelser, der ligger spredt i den grønne have. Alle værelser har egen terrasse, hvorfra man kan gå ned på stranden. Værelserne er indrettet i stil med træ og farver, der matcher den lokale, kombineret med moderne faciliteter som tv og wifi. Der er almindelige dobbeltværelser og større, familievenlige værelser.

På hotellets område er en restaurant med inkluderede måltider, stor pool og et område med liggestole, hvor alle kan slappe af i fred. Der er en spa, der tilbyder ansigtsbehandling, massage og yoga. For de mere aktive tilbyder hotellet at arrangere ture og udflugter på og omkring øen.


VEJRET I VICTORIA, SEYCHELLERNE

Find din Afrika-rejse

Rejser til Kenya
Kenya

Kenya har alt for safarielskeren og mere til. Her vandrer tusindvis af vilde dyr på savannen, og chancen for at se mange dyr på safari er stor. Kenya er også rig på kontraster med grønne stepper, halvørkener, frodige regnskove og så kan du møde det farverige urfolk, Masaierne. Kombinér en safarirejse til Kenya med afslapning på de sandstrande i kystbyen Mombasa eller på Zanzibar.

Rejser til Sydafrika
Sydafrika

Sydafrika er et af Afrikas mest populære rejselande med fantastiske oplevelser i alle genrer. Besøg de livlige storbyer og mærk Sydafrikas rige historie og kultur. Oplev det berømte Table Mountain i Cape Town, Sydafrikas naturvidundere på den smukke Panorama Route, og se det storslåede dyrerige i en af de private dyrereservater eller den store Kruger nationalpark.

Rejser til Tanzania
Tanzania

Få den ultimative safarioplevelse i Tanzanias imponerende nationalparker. Serengeti National Park er en af Afrikas største, men snyd ikke dig selv for Ngorongoro-krateret, Lake Manyara, Victoriasøen og selvfølgelig det legendariske bjerg, Kilimanjaro. Kombinér din safari i Tanzania med badeferie på landets paradis-ø Zanzibar, hvor du finder lange hvide sandstrand og azurblåt vand.

Rejser til Uganda
Uganda

I Uganda venter både unikke safari- og naturoplevelser. Landets smukke, grønne og frodige er hjemsted for et imponerende dyreliv. Se de sjældne bjerggorillaer Bwindis regnskov og tag på chimpanse-trekking i Kibale National Park. Uganda er også rig på Big 5 safari oplevelser, særligt i Queen Elizabeth National Park, hvor du tilmed kan opleve det fantastiske vandfald, Murchison Falls.

Rejser til Zimbabwe
Zimbabwe

Som rejsemål er Zimbabwe mindre kendt, og det er faktisk ikke helt fair. Landet rummer lige så fantastiske safarioplevelser som sine mere kendte nabolande, samt en smuk, varieret natur med adskillige arkæologiske områder på UNESCOS Verdensarvsliste. Og så er det jo i Zimbabwe, at et af verdens store naturvidundere, Victoria Falls, kan opleves. Rejs til en uopdaget perle i Sydøstafrika!

Rejser til Namibia
Namibia

Namibia er endeløse horisonter, hvad end du spejder ud over Etosha National Parks spektakulære sletter med sit imponerende dyreliv eller den endeløse, røde ørken i Sossusvlei, hvor sanddunerne er op til 325 m. høje. Tag på vandretur i Fish River Canyon med sit spektakulære klippelandskab, og oplev landets tyske kolonifortid i hovedstaden, Windhoek og Swakopmund ved Atlanterhavet.

Rejser til Zanzibar
Zanzibar

Godt 40 km ud for Tanzanias kyst ligger et sandt ferieparadis. Zanzibar byder på pudderhvide sandstrande og et turkisblåt hav rigt på farvestrålende koraller. Hovedstaden Stone Town er desuden på UNESCOS Verdensarvsliste og byder på smalle gader, duftende markeder og flot, gammel koloniarkitektur. Oplagt som afslutning på en safari rejse i eks. Tanzania eller Kenya.

Rejser til Seychellerne
Seychellerne

Seychellerne er en relativt uberørt ferieperle, der kan prale med at huse 6 ud af verdens 10 bedste strande! De tre største øer, Mahé, Praslin og La Dique er sande paradisøer, der udover sine smukke strande byder på farverige koralrev, et rigt dyreliv under vandet og små, hyggelige landsbyer. Afslut en safari rejse til eks. Tanzania med luksus badeferie på Seychellerne.

Rejser til Mauritius
Mauritius

Mauritius er endnu en afrikansk paradis-ø i Det Indiske Ocean. Øen byder på betagende natur med gyldne sandstrande, gamle vulkaner og smukke nationalparker. På grund af sin begrænsede størrelse, kan man nemt gå på opdagelse i alle øens områder, selvom de mange sandstrande ud til det krystalklare hav lokker! Kombinér en rejse til f.eks. Sydafrika med et ophold i Mauritius.

Rejser til Botswana
Botswana

Der bor kun to millioner mennesker i det sydafrikanske land Botswana, men der lever flere dyr, end du kan forestille dig. I den nordlige del af landet, hvor klimaet er mere frodigt end ørkenen i syd, kan du opleve stort set alle de dyr, man forbinder med Afrika. Kombinér evt. en rejse til Botswana med safari i Sydafrika, Victoria Falls i Zimbabwe eller den fascinerende ørken i Namibia.

Rejser til Mozambique
Mozambique

Mozambique i det østlige Afrika er en stærkt undervurderet rejsedestination. Hvis du vil have fantastiske tropestrande med fred og farverige koralrev, er landet faktisk helt perfekt til formålet. Samtidig kan du komme på safari i Gorongosa National Park, hvor du både kan se løver, elefanter, flodheste og mange andre vilde dyr. Og du kan møde den varme befolkning og dens farverige kultur i hovedstaden, Maputo.

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 77 34 68 01

Hos African Spirit får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! African Spirit er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.