BESTIL TILBUD
77 34 68 01

Rejser til Zanzibar

Farverige Stone Town og lange, hvide sandstrande

Rejser til Zanzibar

  • OVERSIGT
  • REJSEFORSLAG
  • OVERNATNING
  • VEJRET
  • ANDRE DESTINATIONER
  • BESTIL TILBUD

Kombiner dit afrikanske eventyr med daseferie under Zanzibars sol

Rejser til Zanzibar er alt, hvad du forestiller dig af eksotisk afslapning, omgivet af koraller og krydderier i alle regnbuens farver. Den lille ø, der hører til Tanzania er mindre end Fyn, men har mange kilometer fredfyldte strande, der er som skabt til en uge på langs i omgivelser lidt ud over det sædvanlige.

De lange, finkornede sandstrande er bedst til afslapning og forkælelse, men du kan også opleve meget andet på en rejse til Zanzibar. Blandt andet den spændende, sammensatte kultur i hovedbyen Stone Town eller flere former for vandsport i Det Indiske Ocean. Vandet er forfriskende, klart og fuld af oplevelser. En rejse til Zanzibar kan sagtens stå alene som afslappende badeferie, men er også oplagt at kombinere med safari i Tanzania eller Kenya.
Fakta om Zanzibar
  • Valuta: Tanzanisk shilling
  • Sprog: Swahili & Engelsk
  • Hovedstad: Dodoma
  • Visum: Ja – Kan søges her
Det skal du opleve i Zanzibar

Madmarket i Stone Town, Zanzibar

Stone Town – hovedbyen fuld af krydderier

Stone Town (eller Zanzibar Town, som den hedder officielt) ligger på vestkysten og er øens hovedstad og største by. Her kan man få et indblik i Tanzania og Zanzibar under slavetiden med et besøg på Stone Town’s museer og i de historiske kvarterer, hvor de koloniale bygninger står endnu og har givet byen dens tilnavn. Her bor en farverig palette af folk fra mange kulturer sammen i livlig samhørighed. Med sin placering i det Indiske Ocean vil du også kunne fornemme det arabiske og indiske præg på Stone Towns arkitektur, men også på den kulinariske scene. Det er tydeligt på byens store, kendte krydderimarkeder, hvor du kan dufte en blanding af frisk safran, karry, kanel og muskatnød. Fra hovedstaden kan du også tage ud at besøge Prison Island, der dog aldrig har været brugt til fanger, men fængselsbygningen står endnu, og her lever mange kæmpeskildpadder, du kan iagttage, mens du får historien om øen. Selvom de lækre sandstrande er svære at holde sig fra, anbefaler vi et besøg i Stone Town på alle rejser til Zanzibar.

Mangrove Forest på Zanzibar

Østkysten – smukke strande og tidevand

Strandene har finkornet, kridhvidt sand, som klart, turkisblåt vand bølger stille op på, og i baggrunden er palmer og andre regnskovsplanter. Hovedaktiviteterne på Zanzibar er at slappe af, dykke og snorkle i de flotte koralrev, der blomstrer ud for øerne. Sådan ser virkeligheden ud på Zanzibars østkyst, hvor de fleste hoteller også ligger på række op ad de smukke kystlinjer. Det er dog ikke altid, man kan bade alle vegne, da tidevandet kan trække vandet mere end 700 meter tilbage. Til gengæld er det en ret fascinerende oplevelse at se, hvordan det ændrer sig på kort tid.

Katamaran i tyrkisblåt hav ved Zanzibar

Nordkysten – flere smukke strande og snorkling

På den nordlige del af øen er tidevandet ikke ligeså markant som på østkysten. Derfor er den nordlige del også et oplagt badeområde, og her ligger også mange dejlige hoteller, hvor du kan blive forkælet og bare dase i dit eget tempo. Medbring en god bog, strandtennis eller et kortspil, for der sker ikke det store, medmindre du tager på tur ud til lands eller vands. Hvis din rejse til Zanzibar godt må indeholde lidt aktivt, kan du tage ud at vandre i den frodige natur, eller dykke, sejle, windsurfe eller noget fjerde aktivt på havet.

EKSEMPLER PÅ OVERNATNING PÅ ZANZIBAR

Nedenfor kan du se eksempler på anbefalede hoteller og lodges på Zanzibar. Du kan selv sammensætte din indkvartering på din rejse til Zanzibar. Kontakt os, hvis du ønsker at bo et specifikt sted, som ikke fremgår af denne side.

BASIS
Zanzibar
Coco Beach Hotel

Coco Beach Hotel er et andet rigtig godt bud på en budgetvenlig indkvartering på Zanzibars skønne østkyst. Dette ligger ved den lille strandby Jambiani. Det er et lille sted med kun fem bungalows, men de ligger omgivet af palmetræer og mandeltræer og lige ud til den skønne strand.

I hver bungalow er der plads til to, men det er muligt at få plads til en tredje. Der er privat badeværelse med sæbe og håndklæder til hver bungalow, samt myggenet og en blæser i loftet.

Der hører en lille restaurant til stedet, hvor I får en inkluderet morgenmad, som I kan vælge på en menu. I kan også vælge at spise til frokost og aftensmad. De serverer lækre, lokale retter med speciale i friskfanget fisk og skaldyr tilberedt på swahili maner.

Der er gratis internet.

Ndame Beach Lodge

Ndame Beach Lodge ligger også i den lille strandby Paje på Zanzibars østkyst og er et populært sted at nyde de hvide sandstrande og Det Indiske Ocean, når man ikke behøver store luksushoteller. Til gengæld kan man gå lige ud af sengen og direkte ned i det dejlige hav, mens den smukkeste solopgang kaster glans over de eksotiske omgivelser.

Lodgen har 14 bungalows med 31 værelser i alt. Der er både dobbeltværelser, tripleværelser og familieværelser med plads til fire og fem personer. Alle har eget badeværelse. Der er også gratis wifi.

I lodgens restaurant kan I spise alle måltider, som bliver frisklavet på stedet. Morgenmaden er inkluderet. Til frokost og aftensmad kan I få lokale specialiteter, især meget frisk fisk på grill, men de laver for eksempel også pizzaer selv.

Nogle aftener er der underholdning, for eksempel masai-dans, live musik og temaaftener med en særlig buffet.

MELLEMKLASSE
Zanzibar
Sunset Kendwa

Sunset Kendwa er et dejligt mellemklassehotel oppe på nordkysten, hvor I ikke er påvirket af tidevandet, men kan bade hele dagen. Det ligger i den lille by Kendwa, hvor I også finder andre hoteller og restauranter, men selve hotellet ligger fredeligt og helt ned til stranden.

Værelserne kommer i forskellige standarder, men alle har eget badeværelse, værdiboks, og de fleste har aircondition. Man kan mod et lille gebyr få fri internet.

Der er restaurant og bar på hotellet, så I ikke behøver at bevæge jer uden for matriklen. Her kan I både få internationale klassikere og swahili specialiteter.

På hotellet er desuden en PADI dykkerskole, hvor I kan lære at dykke, hvis I ikke har prøvet det før, og de erfarne kan komme ud og udforske koralrevene ud fra kysten på ture med hotellets personale.

Ocean Blue Zanzibar

Ocean Blue Zanzibar ligger ved stranden i Paje på østkysten, hvor I finder uendeligt lange hvide sandstrande med palmer og turkisblåt vand. Men udover havet kan I på dette hotel også bade i en af hotellets to pools, hvilket kan være en fordel, da tidevandet på østkysten trækker vandet så langt tilbage, at man i nogle timer om dagen ikke kan bade.

Hotelværelserne kommer enten med dobbeltsenge eller to enkeltsenge, privat balkon, wifi og aircondition.

Der er en bar og restaurant på hotellet, som serverer mad med havudsigt. Til morgen er der en inkluderet kontinental morgenmad.

Derudover har Ocean Blue Zanzibar også en PADI dykkerskole, der arrangerer dykker- og snorkelture. De har også ture, hvor I kan komme ud at svømme med delfiner, og fisketure.

Hakuna Majiwe Lodge

Denne lodge ligger også på østkysten, lidt syd for Paje, og er et mindre, men skønt sted at bo på Zanzibar. Her er direkte adgang til en bred sandstrand, hvor I kan nyde livet i fred og ro. Ellers kan I gøre det ved poolen, der ligesom stranden er omkranset af palmetræer.

Lodgen har 20 luksushytter langs stranden, så I kan ligeså godt tage morgenbadet i Det Indiske Ocean. Hytterne har eget badeværelse, myggenet og en blæser i loftet. De er lyse og pænt indrettet med lokale materialer.

Restauranten på stedet laver mad baseret på swahili kultur og bruger lokalt dyrkede råvarer til at lave delikate retter hver dag.

Personalet arrangerer ture til krydderiplantager, svømmeture med delfiner og snorkelture til de smukkeste koralrev.

Jambiani Villas

For jer, der vil have følelsen af at være hjemme, er Jambiani Villas perfekte. På den fredelige, hvide sandstrand i Jambiani ligger seks nye, lækre villaer, som I kan leje til hele familien eller bare en romantisk parferie.

Fire af dem er 90 kvadratmeter, har to soveværelser med badeværelse en suite, en stor stue og et velekviperet køkken. Der er udsigt til havet fra alle rum, og i haven har I private liggestole.

Et kvarters gang syd fra disse ligger de to større villaer, der især egner sig til større familier eller grupper, der vil bo under samme tag. Her kan bo seks personer på de 160 kvadratmeter, der også indeholder køkken, stue og pool.
I har mulighed for selv at handle og lave alle måltider, få besøg af Jambiani Villas’ private kok eller få leveret mad. I kan også få rengørings- og vasketøjsservice. Det er helt op til jer, hvordan ferien skal nydes i villaerne.

Zan View Hotel

På den nordlige østkyst ligger Zan View Hotel i den lille by Kiwengwa. Det er et mindre hotel med kun 12 værelser, men med pool og adgang til stranden er det et lille paradis.

Værelserne kommer i forskellige størrelser og standarder, så uanset om I er på udkig efter et standard dobbeltværelse, en romantisk bryllupssuite eller et familieværelse med plads til fem, er der plads til jer her.

Hotellet har en restaurant, der serverer mad baseret på lokale råvarer, hvor frisk fisk og tropisk frugt er vigtige ingredienser, men der er også internationale muligheder på menuen. Morgenmaden er inkluderet. Resten kan bestilles à la carte.

LUKSUS
Zanzibar
My Blue Hotel

My Blue Hotel er et lækkert resort på nordkysten, lige på den vestlige side af spidsen, så her forstyrrer tidevandet ikke jeres muligheder for at bade. Det ligger næsten helt nede i det fine, hvide sand og i fredelige omgivelser. Om aftenen har I de mest fantastiske solnedgange over vandet i vest.

Resortet har 87 værelser med plads til mellem to og fire personer. Alle har privat balkon eller terrasse med udsigt til palmer og banantræer i hotellets have. I haven er der også pool.

Der er tre restauranter, der serverer alt fra italiensk til sushi til traditionelle retter fra Zanzibar, så der er noget for enhver smag. Alle restauranter har à la carte.

Golden Zanzibar Beach House and Spa

Golden Zanzibar Beach House and Spa er et stilfuldt luksusresort i den lille ferieby Kendwa på den nordvestlige kyst. Hotellet er lækkert indrettet med store, luftige værelser og naturlige materialer. Vil I have den ultimative luksus, kan I også bo i resortets private villaer.

Også ved poolområdet og på den private strand foran resortet er der god plads til, at I kan ligge for jer selv i de komfortable solsenge og nyde freden uden følelsen af at være på et stort resort.

Samtidig er der alt, hvad et resort har af fordele: to restauranter og to barer, spa, fitness og wellness. Så der er rig mulighed for at forkæle jer selv på dette skønne sted. Der er en stor buffet til morgenmad og à la carte til frokost og aftensmad.

Dream of Zanzibar

Dream of Zanzibar er et stort 5-stjernet all inclusive-resort på nordøstkysten ved Kiwengwa. Resortet ligger på en stor, frodig grund fuld af eksotiske planter og lige ned til den fineste hvide sandstrand.

Alle værelserne er rummelige og pænt indrettede i en blanding af lokal og moderne stil. De har alle privat balkon eller terrasse, aircondition, tv, wifi, hårtørrer, minibar og mulighed for at lave kaffe og te. Der er også suiter og private villaer med egen jacuzzi/pool og mere plads.

Der findes 10 forskellige spisesteder på resortet, som tilbyder alt fra friskfangede fisk på stranden til pizza eller sushi i temarestauranter på hotellet. Det hele er inkluderet (dog er à la carte menuer ved særlige lejligheder eksklusiv). Aktiviteter som yoga, pilates, beach volley, swahili-kurser og vandgymnastik er også inkluderet.

The Z Hotel

The Z Hotel er et stort, stilfuldt hotel, der ligger helt ned til den attraktive Nungwi Beach på nordkysten. Her er sandet fint som mel, og solnedgangene er fantastiske.

Det er muligt at bo i fire forskellige værelsestyper. Selv de mindst luksuriøse er flot og individuelt indrettede og har egen balkon eller terrasse med udsigt til Det Indiske Ocean eller den frodige have. De større suiter har større terrasser med egne liggestole og hængekøje med havudsigt.

Hotellet har en bar, café, afslappet restaurant og en aftenrestaurant, der serverer europæisk og afrikansk fusionsmad med lokale råvarer. Der er også spa, dykkerskole og mulighed for at arrangere udflugter på havet.

VEJRET PÅ ZANZIBAR

Find din Afrika-rejse

Rejser til Kenya
Kenya

Kenya har alt for safarielskeren og mere til. Her vandrer tusindvis af vilde dyr på savannen, og chancen for at se mange dyr på safari er stor. Kenya er også rig på kontraster med grønne stepper, halvørkener, frodige regnskove og så kan du møde det farverige urfolk, Masaierne. Kombinér en safarirejse til Kenya med afslapning på de sandstrande i kystbyen Mombasa eller på Zanzibar.

Rejser til Sydafrika
Sydafrika

Sydafrika er et af Afrikas mest populære rejselande med fantastiske oplevelser i alle genrer. Besøg de livlige storbyer og mærk Sydafrikas rige historie og kultur. Oplev det berømte Table Mountain i Cape Town, Sydafrikas naturvidundere på den smukke Panorama Route, og se det storslåede dyrerige i en af de private dyrereservater eller den store Kruger nationalpark.

Rejser til Tanzania
Tanzania

Få den ultimative safarioplevelse i Tanzanias imponerende nationalparker. Serengeti National Park er en af Afrikas største, men snyd ikke dig selv for Ngorongoro-krateret, Lake Manyara, Victoriasøen og selvfølgelig det legendariske bjerg, Kilimanjaro. Kombinér din safari i Tanzania med badeferie på landets paradis-ø Zanzibar, hvor du finder lange hvide sandstrand og azurblåt vand.

Rejser til Uganda
Uganda

I Uganda venter både unikke safari- og naturoplevelser. Landets smukke, grønne og frodige er hjemsted for et imponerende dyreliv. Se de sjældne bjerggorillaer Bwindis regnskov og tag på chimpanse-trekking i Kibale National Park. Uganda er også rig på Big 5 safari oplevelser, særligt i Queen Elizabeth National Park, hvor du tilmed kan opleve det fantastiske vandfald, Murchison Falls.

Rejser til Zimbabwe
Zimbabwe

Som rejsemål er Zimbabwe mindre kendt, og det er faktisk ikke helt fair. Landet rummer lige så fantastiske safarioplevelser som sine mere kendte nabolande, samt en smuk, varieret natur med adskillige arkæologiske områder på UNESCOS Verdensarvsliste. Og så er det jo i Zimbabwe, at et af verdens store naturvidundere, Victoria Falls, kan opleves. Rejs til en uopdaget perle i Sydøstafrika!

Rejser til Namibia
Namibia

Namibia er endeløse horisonter, hvad end du spejder ud over Etosha National Parks spektakulære sletter med sit imponerende dyreliv eller den endeløse, røde ørken i Sossusvlei, hvor sanddunerne er op til 325 m. høje. Tag på vandretur i Fish River Canyon med sit spektakulære klippelandskab, og oplev landets tyske kolonifortid i hovedstaden, Windhoek og Swakopmund ved Atlanterhavet.

Rejser til Zanzibar
Zanzibar

Godt 40 km ud for Tanzanias kyst ligger et sandt ferieparadis. Zanzibar byder på pudderhvide sandstrande og et turkisblåt hav rigt på farvestrålende koraller. Hovedstaden Stone Town er desuden på UNESCOS Verdensarvsliste og byder på smalle gader, duftende markeder og flot, gammel koloniarkitektur. Oplagt som afslutning på en safari rejse i eks. Tanzania eller Kenya.

Rejser til Seychellerne
Seychellerne

Seychellerne er en relativt uberørt ferieperle, der kan prale med at huse 6 ud af verdens 10 bedste strande! De tre største øer, Mahé, Praslin og La Dique er sande paradisøer, der udover sine smukke strande byder på farverige koralrev, et rigt dyreliv under vandet og små, hyggelige landsbyer. Afslut en safari rejse til eks. Tanzania med luksus badeferie på Seychellerne.

Rejser til Mauritius
Mauritius

Mauritius er endnu en afrikansk paradis-ø i Det Indiske Ocean. Øen byder på betagende natur med gyldne sandstrande, gamle vulkaner og smukke nationalparker. På grund af sin begrænsede størrelse, kan man nemt gå på opdagelse i alle øens områder, selvom de mange sandstrande ud til det krystalklare hav lokker! Kombinér en rejse til f.eks. Sydafrika med et ophold i Mauritius.

Rejser til Botswana
Botswana

Der bor kun to millioner mennesker i det sydafrikanske land Botswana, men der lever flere dyr, end du kan forestille dig. I den nordlige del af landet, hvor klimaet er mere frodigt end ørkenen i syd, kan du opleve stort set alle de dyr, man forbinder med Afrika. Kombinér evt. en rejse til Botswana med safari i Sydafrika, Victoria Falls i Zimbabwe eller den fascinerende ørken i Namibia.

Rejser til Mozambique
Mozambique

Mozambique i det østlige Afrika er en stærkt undervurderet rejsedestination. Hvis du vil have fantastiske tropestrande med fred og farverige koralrev, er landet faktisk helt perfekt til formålet. Samtidig kan du komme på safari i Gorongosa National Park, hvor du både kan se løver, elefanter, flodheste og mange andre vilde dyr. Og du kan møde den varme befolkning og dens farverige kultur i hovedstaden, Maputo.

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 77 34 68 01

Hos African Spirit får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! African Spirit er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.