- OVERSIGT
- REJSEFORSLAG
- OVERNATNING
- VEJRET
- ANDRE DESTINATIONER BESTIL TILBUD
Kom helt tæt på Bwindis bjerggorillaer og nyd Ugandas smukke landskaber
Uganda er et af de mindre lande i Østafrika, der også er tilsvarende mindre besøgt i forhold til naboerne Kenya og Tanzania. Men på rejser til Uganda får du meget større oplevelser, end landets størrelse lægger op til.
Rejseforslag til Uganda
Det skal du opleve i Uganda
Bwindi Forest National Park – gorilla trek
Den helt store safari attraktion på rejser til Uganda er bjerggorillaerne i Bwindi Forest National Park i det sydvestlige hjørne af landet. I junglens bjerge bor omkring 400 bjerggorillaer, hvilket næsten er halvdelen af hele verdens frie bjerggorillabestand. De lever i store familier på 30-40 medlemmer, og det er muligt at besøge en af disse familier på et såkaldt gorilla trek.
Under kyndig rundvisning fra lokal guide kan du komme helt tæt på de enorme dyr, der modsat chimpanserne går rundt på jorden, hvor man kan se dem i øjenhøjde. Hangorillaerne kan blive op til 1,80 meter høje, og selvom hunnerne er væsentligt mindre, er det et fascinerende syn at komme tæt på begge to. Bjerggorillaerne er store og stærke, men sky overfor mennesker, så så længe du nøjes med at observere dem, er der ikke noget at være bange for.
Kibale Forest National Park – en skov af chimpanser
Kibale Forest National Park i det vestlige Uganda er et andet højdepunkt på rejser til Uganda. Her kan du opleve en stor, tropisk regnskov, hvor du vil møde flere dyr end mennesker. I det kuperede landskab gemmer sig et rigt dyreliv, og du skal især huske at kigge op, når du hører lyde fra trækronerne. Her kravler nemlig mange aber rundt, hvor chimpanserne er de mest kendte. Det er en ganske særlig oplevelse at se, hvordan de menneskelignende dyr opfører sig i deres naturlige omgivelser, og en oplevelse, vi anbefaler på alle vores rejser til Uganda.
Queen Elizabeth National Park – klassisk safari
Grænsende op til den sydlige del af Kibale Forest National Park ligger den mest populære nationalpark, når det kommer til safari i Uganda. Her lever tæt på 100 forskellige pattedyr, og du kan blandt andet spotte en elefant, antilope, bøffel, leopard, hyæne og hundredvis af fuglearter. I den sydlige del af parken har du desuden gode chancer for at se løver, der klatrer i træer. Det er der kun to steder i verden, de gør, og det ene af dem er her i Queen Elizabeth National Park. Det er med andre ord her, du skal på safari, hvis du vil se savannens store dyr under din rejse til Uganda.
Jinja – oplevelser på Nilen
Ved bredden af Nilen, hvor den udgår fra Afrikas største sø, Lake Victoria, ligger Jinja. Her skal du tage hen, hvis din rejse til Uganda skal indeholde lidt action. Jinja udnytter sin beliggenhed ved Nilen til at tilbyde en række oplevelser på floden som river rafting og kajak-roning. Men også ture på mountainbike og ATV i naturen er populære i Jinja. Det er en sjov måde at opleve naturen på, og du kan også sejle stille på floden, hvis du ikke er til fart og sug i maven.
Murchison Falls National Park – vandfald og dyreliv
Andre naturoplevelser venter i Murchison Falls National Park, der ligger længere nordpå end de andre parker. Her løber Nilen igennem, og det er her, men finder det imponerende vandfald Murchison Falls, hvor enorme mængder af vand fosser ned i floden mellem to høje klippesider. Udover at det i sig selv er et flot syn, er dyrelivet heromkring utroligt. På en sejltur hertil kan du se store flodheste flyde ned ad floden og dovne krokodiller ligge inde på bredden. En oplevelse, vi anbefaler, på alle rejser til Uganda.
Parken er også et godt udgangspunkt for en sejltur på den store sø Lake Albert og muligheden for flere store dyreoplevelser. Se for eksempel de høje, tynde giraffer vandre på savannen eller virkelighedens Pumba i form af vortesvin på græssletterne.
Lake Mburo National Park – lille park med store dyr
I syd ligger Lake Mburo National Park, der også gemmer på safarioplevelser. Den er ikke helt så kendt som Kibale, Queen Elisabeth og Bwindi nationalparkerne, da den også er væsentligt mindre, men på sine 370 kvadratkilometer lever mange af de vilde dyr, mange normalt tager på safari for at se. Du kan for eksempel finde zebraer, bøfler, flodheste, leoparder, hyæner og en række forskellige antilopearter. Parken ligger i et sumpområde, og udover Lake Mburo ligger en håndfuld andre søer i parken, men her er også savanne og græssletter, så du kan faktisk få det meste af den klassiske Afrika safari i denne lille nationalpark.
Rwenzori Mountains – trekking med udsigt
På grænsen mellem Uganda og Congo ligger bjergkæden Rwenzori Mountains, der også kaldes Månebjergene. Det er en række af høje, dramatiske bjerge med sne på toppen og frodig regnskov i bunden. Afrikas tredjehøjeste bjerg, Mount Stanley på 5.109 meter, ligger her og inviterer de aktive til at blive besteget. Du behøver dog ikke at vandre helt til toppen for at få flotte udsigter og spændende dyreoplevelser. Længere nede lever både elefanter, aber, antiloper og en masse fuglearter. Da regnskoven vokser tæt, er det ikke her, du får de safarioplevelser, man gør på savannen, men hvis du er til aktiv ferie med trekking, bør du overveje at lægge ruten forbi Månebjergene på din rejse til Uganda.
Kampala – indgangen til Uganda
Den største by i Uganda og hovedstaden siden 1962, Kampala, er udgangspunktet på de fleste rejser til Uganda. Men inden du skal ud i nationalparkerne, kan du sagtens bruge et par dage i den farverige afrikanske metropol. I centrum er en hektisk trafik og den kaotiske storbystemning, man kan forestille sig i et land som Uganda, mens det dyre kvarter Nakasero er en blanding af business-område og et roligt ferieområde for velhavende turister. Oplev de store forskelle, og bliv klogere på landets historie i byens templer og museer.
Rejseforslag til Uganda
EKSEMPLER PÅ INDKVARTERING I UGANDA
Nedenfor kan du se eksempler på anbefalede hoteller og lodges i Uganda. Du kan selv sammensætte din indkvartering på din rejse til Uganda. Kontakt os, hvis du ønsker at bo et specifikt sted, som ikke fremgår af denne side.
Entebbe
Dette gæstehus ligger lige ved lufthavnen i Entebbe, i et fredeligt område og med en fin, grøn have i forbindelse med huset. Det er simpelt, men rent og pænt, og I får en varm velkomst, idet hotellets ansatte henter jer i lufthavnen.
I bor i rummelige værelser med en dobbeltseng, badeværelse en suite, en blæser i loftet til varme aftener, myggenet og en lille terrasse med store, bløde stole, hvor I kan sidde og nyde haven. Fire værelser deler badeværelse, så disse fås lidt billigere.
Det er muligt at få morgenmad i gæstehuset.
Jinja
2 Friends Guest House er et lille, hyggeligt gæstehus i hjertet af Jinja. Det ligger kun 10 minutters gang fra kilden til Nilen, Lake Victoria, så I kan nemt komme ned til vandet, som er Jinjas store trækplaster.
Alle værelserne er pænt indrettede og har alt, hvad man skal bruge på et hotelværelse som eget badeværelse, tv, værdiboks, myggenet og internet.
Der er en have til gæstehuset, hvor I kan bade i poolen og slappe af i havemøblerne efter en dag ved floden. Der er også en restaurant, der serverer en stor, europæisk morgenmadsbuffet. Her kan I også bestille frokost og aftensmad.
Murchison Falls
Fort Murchison er et unikt indkvarteringssted lige uden for Murchison Falls National Park. Med sine gamle tårne og fortlignende bygninger med jordfarvede mure bliver tankerne ledt hen på dengang, hvor udenlandske handlende og opdagelsesrejsende søgte kilden til Nilen.
“Fortet” har 12 værelser med badeværelse en suite, behagelige senge, et lille skrivebord og en privat veranda med en lille sofa, hvor I kan sidde og nyde udsigten til haven. Derudover er der overdækkede telte med rigtige senge, men hvor man deler badeværelse med gæsterne i de andre telte.
Der er en restaurant, der serverer frisklavede måltider baseret på deres egne dyrkede grøntsager og frugter. De tilbyder både morgenmad, frokost og aftensmad. Der er også en bar på toppen af en af bygningerne, hvor I kan nyde en drink, mens solen går ned over Nilen.
Kibale National Park
Kibale Forest Camp er en klassisk camp med kanvastelte, hvor I kan få en autentisk safarioplevelse. Den ligger lige uden for Kibale National Parks sydlige del og grænser op til Bigodi-sumpen, som I sandsynligvis også skal besøge, så beliggenheden er super.
Campen består af 10 luksustelte med eget badeværelse og syv telte, der deler bade og toiletter. I begge telttyper er der rigtige, behagelige senge. Alle har en privat veranda, hvor I kan sidde og spotte nogle af de sjældne fugle, der lever i området.
Der er en udendørs restaurant under et stråtag, hvor I kan sidde i frodige omgivelser og nyde morgenmad, frokost og aftensmad. De har en fast menu, men kan godt tilpasse den særlige behov, hvis de får besked på forhånd.
Queen Elizabeth National Park
Simba Safari Camp er en budgetvenlig, men komfortabel camp ved den nordlige grænse til Queen Elizabeth National Park. Beliggenheden er upåklagelig: Til den ene side er der udsigt til nationalparkernes kratersøer, og til den anden side kan I se bjergtoppene i Rwenzori-bjergkæden.
Der kan sove 70 gæster i campens forskellige værelsestyper. Der er dobbeltværelser og familiehytter med eget badeværelse, men også sovesale, hvor man sover flere sammen og deler bad og toilet. De private værelser har også deres egen lille veranda.
Campen har en restaurant, bar og lounge, hvor alle kan opholde sig. I restauranten er der en buffet til morgenmad og som regel en à la carte-menu til frokost og aftensmad.
Bwindi
Denne camp er en lille, simpel camp med en personlig service. Den ligger på grænsen til den østlige del af Bwindi Impenetrable National Park, så I er allerede inde i den berømte regnskov. Desuden er der kun tre kilometer til nationalparkens hovedkvarter, hvor gorilla trekking bliver arrangeret, så det er praktisk.
Broadbill Forest Camp består af fire telte, der er bygget på en platform af træ, og som er overdækket med et stråtag, så de minder mere om små hytter. Hvert telt har to sengepladser og et simpelt badeværelse en suite.
Derudover er der et spiselokale, hvor I kan spise alle måltider, mens I er i Bwindi.
Lake Bunyonyi
Bunyonyi Overland Resort er en god, budgetvenlig camp med forskellige overnatningsmuligheder. Den ligger på den østlige side af Lake Bunyonyi, i nærheden af byen Kabale, som forbindelserne til søen går igennem. Alligevel ligger campen ikke i byen, men helt ned til søen, så I kan nyde naturen under jeres ophold.
Der er 10 safaritelte, som er bygget på en hævet platform og har rigtige senge indeni samt egen veranda. Disse deler dog fælles bade og toiletter. Vil I have mere komfort, er der 12 hytter, hvor I har elektricitet og eget badeværelse. Det er også muligt at campere, hvis I vil sove i almindelige telte.
Af fællesområder er der en restaurant, bar og lounge, hvor I kan sidde og hygge jer med andre gæster og spise alle måltider. Deres specialitet er friskfanget krebs fra søen.
Lake Mburo
På grænsen til Lake Mburo National Park ligger denne camp, som tilbyder en super udsigt og en autentisk safarioplevelse. Eagle’s Nest ligger som en rede på en forhøjning, så der er kig til et stort, åbent landskab med grønt, så langt øjet rækker.
Campen består af 12 klassiske safaritelte, der er bygget på en træplatform, så der er fast underlag og højt nok til loftet, til at I kan gå rundt indeni teltene. I forlængelse af hvert telt er et badeværelse, hvor I får en autentisk afrikansk bush-oplevelse, idet vandet bliver bragt til jer, når I skal i bad. Til gengæld er der rigtige senge og en lille veranda uden for alle telte, så I kan sidde for jer selv og nyde den storslåede udsigt.
Der er også en overdækket terrasse, hvor I kan sidde og hygge jer i større grupper, og hvor I får mad.
Entebbe
The Boma Hotel er et charmerende hotel i en villa med pool. Det ligger kun et par minutters kørsel fra lufthavnen, så det er nemt at komme til og fra, hvilket er praktisk, hvis I kun skal have en enkelt nat i Entebbe.
Værelserne er indrettet i en kombination af europæisk og afrikansk stil, som passer til den originale koloniale arkitektur. De har alle en drømmeseng til to med myggenet omkring, eget badeværelse og en veranda udenfor. Der er roomservice og internet nogle steder. Det er muligt at få et familieværelse.
I den velholdte have er der en pool med liggestole og parasoller omkring, så I kan nyde det gode vejr med en dukkert.
Der er en restaurant, som har åbent for hotellets gæster hele dagen.
Jinja
Jinja Nile Resort ligger på Nilens bred og tilbyder helt fantastiske udsigter over en af verdens mest berømte floder. Hotellet består af flere bygninger, som er spredt ud over et enormt område med grønne græsplæner, palmer og andre eksotiske planter.
Der er 140 værelser, der alle har privat balkon, badeværelse en suite og et lille siddeområde på værelset, så der er god plads til både par og familier.
På resortet finder I også en stor pool, fitnesscenter, en lille legeplads, minigolf, dart og flere forskellige steder, I kan sidde og nyde udsigten.
Der er en restaurant, der serverer en stor, alsidig buffet til morgen, frokost og aften.
Murchison Falls
Denne lodge ligger på Nilens bred, indeni Murchison Falls National Park. Her kan I bo med storslåede udsigter over den berømte afrikanske flod og de vilde dyr, der bliver tiltrukket af den. Giraffer, elefanter og antiloper kan for eksempel godt finde på at kigge forbi lodgen.
Der er 32 værelser med plads til to - i enkelt- eller dobbeltsenge - og fire familieværelser, hvor to soveværelser er forbundet. Alle værelser har eget badeværelse, behagelige senge med myggenet, et skab og et lille læsehjørne. Og så har de en privat veranda, hvor I kan sidde og nyde synet og lydene fra naturen omkring Nilen.
Lodgen tilbyder både hel- og halvpension.
Kibale National Park
Denne lodge er ny og ejet af et skotsk ægtepar, der åbnede den i 2016. Derfor er faciliteterne også nye, og det er et nydeligt mellemklasses sted at bo. Den ligger på den vestlige side af Kibale National Park, lidt oppe i det kuperede terræn, så I har fantastiske udsigter over den frodige skov.
Lodgen består af syv individuelle hytter, der alle har et lille udendørs område, hvor I kan sidde og nyde det betagende syn. Der er både single-, dobbelt- og tripleværelser, alle med eget bad og toilet, lyse rum med komfortable senge, myggenet og elektrisk lys.
Der er en stor udendørs, overdækket restaurant og loungeområde, hvor I kan sidde og slappe af, læse en bog, drikke en drink til solnedgangen og spise alle måltider.
Queen Elizabeth National Park
Denne luksuslodge ligger midt i Queen Elizabeth National Park, på en lille halvø, hvorfra der både er udsigt til vandet mellem de to søer Lake Edward og Lake George, samt de smukke bjergtoppe i Rwenzori Mountains. Så uanset hvilken vej I vender og drejer jer her, kan I nyde Ugandas smukke natur.
Derudover er selve lodgen lige så suveræn som dens beliggenhed. I fine, gamle huse med stråtag tilbyder lodgen 32 standardværelser, 12 luksusværelser og to suiter. Selv standardværelserne er meget komfortable og pænt indrettet i autentisk safaristil. Alle værelser har eget badeværelse og egen balkon med vandudsigt.
Lodgen har også en stor, flot infinity pool, hvor I kan ligge og nyde solen, mens I kigger ud over vandet. Indendørs kan I spise i en elegant restaurant, og udendørs kan I spise på den mere afslappede veranda.
Bwindi
Buhoma Community Haven Lodge er en ny, komfortabel lodge ved grænsen til den nordlige del af Bwindi Impenetrable National Park. Den bliver drevet af en organisation, der støtter Buhoma-fællesskabet i den nærliggende landsby og har forskellige indkvarteringssteder. Dette er deres mest eksklusive.
I lodgen er der seks hytter med plads til to i hver, samt en familiehytte med plads til fire gæster. Alle hytter er simpelt, men pænt indrettede og har eget badeværelse.
De ansatte serverer hjemmelavet mad, lavet på lokalt dyrkede råvarer, tre gange om dagen. Til aftensmad er der en fem retters menu, så I går ikke sultne i seng.
Lake Bunyonyi
Arcadia Lodge Lake Bunyonyi ligger også på den østlige del af søen, på en bakkeskråning med en fantastisk udsigt over den smukke sø med de mange øer.
Lodgen har 25 hytter, der alle har eget badeværelse og egen balkon med udsigt. De er pænt indrettede med bløde senge, masser af lys og rummelige badeværelser med toilet og bruser.
Det er muligt at få morgenmad, frokost og aftensmad i lodgen. Der er også en stor terrasse, hvor I kan sidde og slappe af med en god bog, få lidt sol eller en drink til solnedgangen.
Lake Mburo
Rwakobo Rock er et lille, familiedrevet hotel, der ligger en kilometer nord for Lake Mburo National Park og tilbyder et fredeligt sted at nyde Ugandas vilde natur. Den ligger højt i terrænet, og dens otte hytter er spredt mellem træerne på bakken, så I har privatliv og gode udsigter, uanset hvilken hytte I bor i.
Der er otte hytter, der hver har plads til to gæster. De har alle komfortable senge og eget badeværelse med varme bade og rigtige toiletter.
Når I ikke er ude i nationalparken, kan I slappe af ved hotellets pool, ligge i en hængekøje og slumre i loungen eller drikke en iskold drink, mens I kigger ud over landskabet fra terrassen.
Morgenmad, frokost og aftensmad bliver serveret i hovedbygningen. Maden er baseret på lokale råvarer, og kokken vil med glæde tilpasse menuen særlige ønsker.
Entebbe
Den internationale hotelkæde Marriott har også et dejligt hotel i Entebbe. Det ligger på bredden af Victoria-søen, så der er en smuk udsigt fra hotellet. Samtidig er det lige ved lufthavnen, så her skal I heller ikke bruge tid på transport.
Der er 73 almindelige værelser og 12 suiter. Alle værelser er store og indrettet i klassisk, pæn hotelstil. Mange af dem har ovenikøbet udsigt over søen.
Derudover er der en stor, grøn have med terrasse og pool, hvor I kan sidde og slappe af - også med udsigten over søen. I hotellets restaurant kan I spise alle måltider, så I behøver aldrig forlade stedet under jeres ophold.
Jinja
Denne lodge ligger 30 kilometer oppe ad Nilen i forhold til Jinja, men det er også denne afsondrede beliggenhed, der gør dette sted helt unikt. Her bor I i hytter, der ligger godt gemt i den vilde skov, der omgiver lodgen, og alle har udsigt til Nilen.
Der er 10 værelser i individuelle hytter med stråtag og kanvasvægge. Hytterne er indrettet med håndlavede møbler, der er myggenet omkring sengene, og med udsigten over den vilde natur er værelserne meget romantiske. Desuden er der et udendørs karbad i hver hytte, så I kan sidde og kigge over Nilens strøm, mens I selv slapper helt af.
Lodgen har en naturlig pool, der også ligger helt ud til den brusende flod. I hovedbygningen er der også en restaurant, der har en morgenmadsbuffet og en à la carte-menu til frokost og aften. De forskellige bygninger er forbundet af træbroer mellem træerne.
Murchison Falls
Paraa Safari Lodge er stedet for jer, der ikke vil gå på kompromis med komforten. Lodgen er som et almindeligt luksushotel, som man kunne finde på en tropeø, men så ligger det ude i den vilde natur, lige ned til Nilen.
Der er 54 store, luksuriøse værelser med privat badeværelse og privat balkon med siddepladser, hvor I kan nyde omgivelserne i fred og ro.
Lodgen har en stor, flot pool i haven. Omkring den kan I ligge og slappe af, og nede i poolen kan I få en drink i poolbaren, mens I kigger ud over floden og den vildtvoksende, grønne natur. Så bliver det ikke mere eksklusivt på en safari!
Der er en restaurant øverst i lodgen, hvor I både kan sidde indendørs og udendørs og nyde de daglige måltider, som kokken disker op med. Der er både lokale specialiteter og internationale klassikere på menuen.
Kibale National Park
Midt i Kibale National Parks regnskov, lige ved siden af det område, man tager på chimpanse trekking i, ligger Primate Lodge. Her bor I altså ikke bare i en meget komfortabel og økovenlig lodge, men også lige midt i den natur, I skal udforske.
Den eksklusive lodge tilbyder 16 værelser i forskellige kategorier. Alle værelser har privat badeværelse, behagelige senge og lænestole og store vinduer med udsigt til den grønne natur. Udenfor har alle også safaristole, så I kan sidde for jer selv og slappe af med en bog eller en kop kaffe.
Der er en restaurant og bar, hvor I kan spise ved alle døgnets måltider og få en drink, når I kommer hjem fra en oplevelsesrig dag i den vilde natur.
Queen Elizabeth National Park
Denne luksuslodge ligger midt i Queen Elizabeth National Park, på en lille halvø, hvorfra der både er udsigt til vandet mellem de to søer Lake Edward og Lake George, samt de smukke bjergtoppe i Rwenzori Mountains. Så uanset hvilken vej I vender og drejer jer her, kan I nyde Ugandas smukke natur.
Derudover er selve lodgen lige så suveræn som dens beliggenhed. I fine, gamle huse med stråtag tilbyder lodgen 32 standardværelser, 12 luksusværelser og to suiter. Selv standardværelserne er meget komfortable og pænt indrettet i autentisk safaristil. Alle værelser har eget badeværelse og egen balkon med vandudsigt.
Lodgen har også en stor, flot infinity pool, hvor I kan ligge og nyde solen, mens I kigger ud over vandet. Indendørs kan I spise i en elegant restaurant, og udendørs kan I spise på den mere afslappede veranda.
Bwindi
Bwindi Lodge er en særligt lækker lodge beliggende ved den nordlige grænse til Bwindi Impenetrable National Park. Den ligger ved samme lille landsby som flere andre indkvarteringssteder, men denne er utvivlsomt den mest luksuriøse.
Lodgen er bygget i en gammel, lokal stil, men den er blevet renoveret i 2017, så alt lever op til tidssvarende standarder. Der er otte små huse med plads til to i hvert. De er luksuriøst indrettede med god plads, komfortable senge og eget store badeværelse. De har også alle udsigt over den frodige regnskov.
Der er en restaurant og bar, der serverer god, lokalt inspireret mad og serverer lækre drinks. Der er også en spa-afdeling, hvor I kan forkæle jer selv med en massage.
Lake Bunyonyi
Birdnest Resort er et stort, flot sted ned til Lake Bunyonyi. Det ligger på en bakketop på søens bred, så der er god udsigt over søen med de små øer og den omgivende natur, der gør dette sted helt unikt.
Resortet har værelser til par og familier på tre eller fire personer. Værelserne er nydeligt indrettede og har både privat balkon og badeværelse, så privatliv og komfort er i top.
Når I ikke er på udflugt med jeres guide, kan I ligge og dase ved resortets pool, låne nogle kanoer fra resortet og tage en idyllisk sejltur på søen eller tage et slag billard.
Der er en restaurant og bar på resortet, hvor I kan få lokale specialiteter og internationale retter - tre gange om dagen.
Lake Mburo
Mihingo Lodge er stedet ved Lake Mburo National Park, I skal bo, hvis I vil have den størst mulige luksus, når I rejser i Uganda. Lodgen er meget stilfuldt indrettet med naturlige materialer, og komforten er helt i top. Samtidig grænser den op til nationalparken, så I er tæt på, når I skal ind og udforske parkens dyreliv.
Lodgen har 12 store luksustelte, der er individuelt indrettede, men de har det til fælles, at der er en forrygende udsigt fra dem alle. De har også alle privat badeværelse en suite og en privat veranda, hvorfra I kan spotte en impala og andre dyr, der kommer til et nærliggende vandhul. Alle får også bragt morgenkaffen (eller te) til værelset, så I kan sidde for jer selv og nyde solen stå op over de grønne sletter, inde dagen starter.
Derudover er der en flot infinity pool, en hyggelig bar og en restaurant med udsigt, hvor I kan bruge resten af jeres tid i Mihingo Lodge.
VEJRET I ENBTEBBE, UGANDA
Find din Afrika-rejse
Kenya
Kenya har alt for safarielskeren og mere til. Her vandrer tusindvis af vilde dyr på savannen, og chancen for at se mange dyr på safari er stor. Kenya er også rig på kontraster med grønne stepper, halvørkener, frodige regnskove og så kan du møde det farverige urfolk, Masaierne. Kombinér en safarirejse til Kenya med afslapning på de sandstrande i kystbyen Mombasa eller på Zanzibar.
Sydafrika
Sydafrika er et af Afrikas mest populære rejselande med fantastiske oplevelser i alle genrer. Besøg de livlige storbyer og mærk Sydafrikas rige historie og kultur. Oplev det berømte Table Mountain i Cape Town, Sydafrikas naturvidundere på den smukke Panorama Route, og se det storslåede dyrerige i en af de private dyrereservater eller den store Kruger nationalpark.
Tanzania
Få den ultimative safarioplevelse i Tanzanias imponerende nationalparker. Serengeti National Park er en af Afrikas største, men snyd ikke dig selv for Ngorongoro-krateret, Lake Manyara, Victoriasøen og selvfølgelig det legendariske bjerg, Kilimanjaro. Kombinér din safari i Tanzania med badeferie på landets paradis-ø Zanzibar, hvor du finder lange hvide sandstrand og azurblåt vand.
Uganda
I Uganda venter både unikke safari- og naturoplevelser. Landets smukke, grønne og frodige er hjemsted for et imponerende dyreliv. Se de sjældne bjerggorillaer Bwindis regnskov og tag på chimpanse-trekking i Kibale National Park. Uganda er også rig på Big 5 safari oplevelser, særligt i Queen Elizabeth National Park, hvor du tilmed kan opleve det fantastiske vandfald, Murchison Falls.
Zimbabwe
Som rejsemål er Zimbabwe mindre kendt, og det er faktisk ikke helt fair. Landet rummer lige så fantastiske safarioplevelser som sine mere kendte nabolande, samt en smuk, varieret natur med adskillige arkæologiske områder på UNESCOS Verdensarvsliste. Og så er det jo i Zimbabwe, at et af verdens store naturvidundere, Victoria Falls, kan opleves. Rejs til en uopdaget perle i Sydøstafrika!
Namibia
Namibia er endeløse horisonter, hvad end du spejder ud over Etosha National Parks spektakulære sletter med sit imponerende dyreliv eller den endeløse, røde ørken i Sossusvlei, hvor sanddunerne er op til 325 m. høje. Tag på vandretur i Fish River Canyon med sit spektakulære klippelandskab, og oplev landets tyske kolonifortid i hovedstaden, Windhoek og Swakopmund ved Atlanterhavet.
Zanzibar
Godt 40 km ud for Tanzanias kyst ligger et sandt ferieparadis. Zanzibar byder på pudderhvide sandstrande og et turkisblåt hav rigt på farvestrålende koraller. Hovedstaden Stone Town er desuden på UNESCOS Verdensarvsliste og byder på smalle gader, duftende markeder og flot, gammel koloniarkitektur. Oplagt som afslutning på en safari rejse i eks. Tanzania eller Kenya.
Seychellerne
Seychellerne er en relativt uberørt ferieperle, der kan prale med at huse 6 ud af verdens 10 bedste strande! De tre største øer, Mahé, Praslin og La Dique er sande paradisøer, der udover sine smukke strande byder på farverige koralrev, et rigt dyreliv under vandet og små, hyggelige landsbyer. Afslut en safari rejse til eks. Tanzania med luksus badeferie på Seychellerne.
Mauritius
Mauritius er endnu en afrikansk paradis-ø i Det Indiske Ocean. Øen byder på betagende natur med gyldne sandstrande, gamle vulkaner og smukke nationalparker. På grund af sin begrænsede størrelse, kan man nemt gå på opdagelse i alle øens områder, selvom de mange sandstrande ud til det krystalklare hav lokker! Kombinér en rejse til f.eks. Sydafrika med et ophold i Mauritius.
Botswana
Der bor kun to millioner mennesker i det sydafrikanske land Botswana, men der lever flere dyr, end du kan forestille dig. I den nordlige del af landet, hvor klimaet er mere frodigt end ørkenen i syd, kan du opleve stort set alle de dyr, man forbinder med Afrika. Kombinér evt. en rejse til Botswana med safari i Sydafrika, Victoria Falls i Zimbabwe eller den fascinerende ørken i Namibia.
Mozambique
Mozambique i det østlige Afrika er en stærkt undervurderet rejsedestination. Hvis du vil have fantastiske tropestrande med fred og farverige koralrev, er landet faktisk helt perfekt til formålet. Samtidig kan du komme på safari i Gorongosa National Park, hvor du både kan se løver, elefanter, flodheste og mange andre vilde dyr. Og du kan møde den varme befolkning og dens farverige kultur i hovedstaden, Maputo.