BESTIL TILBUD
77 34 68 01

Rejser til Botswana

Et overflødighedshorn af dyreoplevelser

Rejser til Botswana

  • OVERSIGT
  • REJSEFORSLAG
  • OVERNATNING
  • VEJRET
  • ANDRE DESTINATIONER
  • BESTIL TILBUD

Oplev Chobes elefantflokke og Okavango-deltaets mange vilde dyr

Der bor kun to millioner mennesker i det sydafrikanske land Botswana, men der lever flere dyr, end du kan forestille dig. I den nordlige del af landet, hvor klimaet er mere frodigt end ørkenen i syd, kan du opleve stort set alle de dyr, man forbinder med safari i Afrika.

På rejser til Botswana er det især Chobe National Park, der lokker med sine store elefantflokke, der dagligt kommer ned til floden for at bade. Derudover er Moremi Game Reserve ved Okavango-deltaet fuld af “Big Five”-dyrene og mange andre dyr, der uden tvivl vil gøre din safari i Botswana uforglemmelig.
Fakta om Botswana 
  • Valuta: Pula
  • Sprog: Setswana & Engelsk
  • Hovedstad: Gaborone
  • Visum: Nej – Botswana er visumfri for skandinaviske gæster
Det skal du opleve i Botswana

Flodhest i Okavango Delta, Botswana

Okavango Delta – rigt dyreliv i unik natur

Okavango-deltaet i det nordvestlige del af landet er det helt store trækplaster på rejser til Botswana. Som et stort, gammelt træ, hvis krone forgrener sig i flere og mindre grene, løber Okavango-deltaet ud i utallige floder og vandområder. Floddeltaet er det største af sin slags i verden. Desuden er det særligt, fordi det ikke munder ud i et åbent hav, som floddeltaer normalt gør. Her ender det i store sumpområder på savannen, som skaber et imponerende økosystem, hvor store mængder af vilde dyr samles.

Også her finder du “the Big Five”, samt blandt andet zebraer, krokodiller, flodheste, antiloper, leoparder, hyæner og vilde hunde. Okavango-deltaet ligger i det fredede naturreservat Moremi Game Reserve, og deltaet i sig selv er på UNESCO’s liste over verdens naturarv. Selv uden dyrene er naturen fascinerende at bevæge sig rundt i, men med det store liv omkring vandet bliver oplevelsen helt uvirkelig. Alt dette gør Okavango-deltaet selvskreven som den helt store oplevelse på rejser til Botswana.

Elefant i Bostwana

Chobe National Park – tusindvis af elefanter

I det nordlige Botswana ligger den over 10.000 kvadratkilometer store nationalpark Chobe, som er et must at opleve på alle rejser til Botswana. Her løber floden Chobe River og skaber et frodigt liv omkring vandet, som mange dyr tiltrækkes af. Du kan sejle på floden og se store flodheste og krokodiller ligge i vandet, eller du kan køre rundt i parken og se, om du kan spotte alle “the Big Five”, som er løven, leoparden, bøflen, næsehornet og elefanten.

Særligt sidstnævnte er der mange af i Chobe National Park – faktisk Afrikas største koncentration af elefanter. Så er du elefantelsker, er det et absolut must at besøge denne park under din rejse til Botswana, og se, hvordan de store dyr samles ved floden i grupper for at bade og drikke vand. Næsehornene er de mest sjældne, men selv hvis du ikke ser alle fem, er der andre fantastiske dyr, man kan opleve på safari i Botswana. For eksempel antiloper, hyæner, bavianer og hundredvis af fuglearter.

Eksempler på indkvartering i Botswana

Nedenfor kan du se eksempler på anbefalede hoteller og lodges i Botswana. Du kan selv sammensætte din indkvartering på din rejse til Botswana.
Kontakt os, hvis du ønsker at bo et specifikt sted, som ikke fremgår af denne side.

MELLEMKLASSE
Moremi Game Reserve / Okavango Delta
Khwai Guest House

I den lille landsby Khwai ligger den intime camp Khawi Guest House, som tilbyder en autentisk oplevelse med Botswanas kultur og natur. Med sin placering ved indgangen til Moremi Game Reserve er I allerede, hvor dyrene er, så det er nemt at komme på game drives flere gange om dagen uden at bruge tid på transport.

Der er seks små huse med plads til to i hver - i dobbelt- eller enkeltsenge - og eget badeværelse en suite. Indretningen er lys og rar, og der er elektricitet og myggenet på værelset. Badeværelset er nydeligt og har åbent foroven, så I kan stå under bruseren og lytte til naturens lyde.

Alle måltider serveres i campens overdækkede fællesområde eller ved bålpladsen, hvor I også kan sidde og hygge jer om aftenen. Khwai Guest House er en komfortabel og hyggelig rede midt i Botswanas vilde natur.

Xobega Island Camp

Xobega Island Camp er en charmerende camp af kanvastelte midt i det fantastiske Okavango Delta. Her bor I midt i den dyrerige natur og kan ligge og falde i søvn til lyden af de mange fugle, der lever i området. Teltene er simple, men pæne, og omgivelserne og indretningen giver en autentisk safarioplevelse.

Campen består af 10 klassiske safaritelte, der hver har et udendørs badeværelse en suite. I hvert telt er der to sengepladser med myggenet omkring, og udenfor er der en simpel bruser (bucket shower) og et økovenligt, kemisk toilet. Det er indhegnet af kanvas, så I har privatliv.

Derudover er der et spisetelt og loungeområde, hvor I får mad og kan sidde og hygge jer om aftenen omkring levende ild under stjernehimlen.

Sango Safari Camp

Sango Safari Camp ligger i Khwai-området i udkanten af Okavango-deltaet. Denne del er kendt som den tørre del, men I er stadig tæt på Khwai River, som tiltrækker massevis af dyr, og derfor tilbyder denne camp masser af dyreoplevelser lige uden for døren - både på land og vand.

Campen består af 6 telte med plads til 12 personer i alt. De er indrettet i klassisk safaristil med håndlavede møbler, men tilført moderne, komfortable faciliteter som et rigtigt toilet og en blæser i soveværelset. Værelserne kommer med to enkeltsenge eller en dobbeltseng, badeværelse en suite og udendørs bruser.

Campen har også et stort fællestelt med spiseområde, lounge, bar og en terrasse med en lille pool og god udsigt over naturen.

Moremi Game Reserve / Okavango Delta
Tuskers Bush Camp

Tuskers Bush Camp ligger ved grænsen til Moremi Game Reserve, midt ude i den afrikanske bush, omgivet af tusindvis af akacietræer. Dyrene er lige uden for jeres dør, og I har dem helt for jer selv, samtidig med at I kan sove trygt om natten, da campen bliver bevogtet.

Der er otte telte med plads til to i hver. De er i klassisk safaristil og hyggeligt indrettede med myggenet omkring de fint opredte senge. Hvert telt har deres eget badeværelse en suite med toilet og et såkaldt bucket shower.

I campens centrum er et fællesområde, hvor I kan sidde omkring et bål under åben himmel, eller inde under det overdækkede spiseområde, hvor I også kan lave en kop kaffe eller te. Her får I også serveret alle måltider.

Chobe National Park
Chobe Safari Lodge

Chobe Safari Lodge er en stor, luksuriøs lodge, der minder mere om et hotel end en safari-indkvartering. Lodgen ligger på Chobe-flodens bred og indgangen til Chobe National Park, og så er der ikke langt til Victoria Falls (Zimbabwe), så den er et godt udgangspunkt for mange oplevelser.

Lodgen har 46 dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, tv og privat terrasse. Derudover er der mere familievenlige værelser og private, afsides huse, hvor I kan få hele huset for jer selv. Endelig er der campingplads på området, hvor man kan slå sit telt op og benytte lodgens bade og fællesområder.

Der er desuden en pool og liggestole omkring den, lounge, bar og en stor restaurant, der serverer alle måltider.



LUKSUS
Moremi Game Reserve / Okavango Delta
Kadizora Camp

Kadizora Camp ligger i den nordlige del af Okavango-deltaet, hvor det er muligt at få naturen helt for sig selv, og hvor mulighederne for fiskeri og fuglekiggeri er sublime.

Denne luksuscamp har 10 rummelige telte med en dobbeltseng/to enkeltsenge i hvert. Alle telte har eget badeværelse en suite og egen terrasse med udsigt. Det hele er meget lækkert indrettet med god plads, store senge og siddepladser.

Campen har også et stort fællesområde med opholdsrum, spisetelt og et ildsted, hvor I kan sidde rundt om bålet under åben himmel og lytte til dyrene omkring jer om aftenen.

Chobe National Park
Bakwena Lodge

Bakwena Lodge er en luksuriøs øko-lodge, der ligger på Chobe-flodens bred.

Lodgen har 15 private hytter, der er bygget blandt træerne og nærmest går i et med naturen. De er smagfuldt lavet og har alle en lille terrasse, hvor I kan nyde udsigten over floden.

Der er en naturlig pool, som renses af planter, hvor I kan få en dukkert, når I ikke er på game drives eller bådsafari. I får alle måltider i restauranten, som også har vandudsigt, og i lounge-området kan I sidde flere sammen og lytte til fuglenes fløjten og flodhestenes grynten.

Chobe National Park
Elephant Valley Lodge

Elephant Valley Lodge er en mindre luksuslodge, som ligger ved grænsen til Chobe National Park. Den ligger med udsigt over Lesoma Valle og tæt ved grænsen til Zimbabwe, så du kan nemt tage en dagtur til Victoria Falls.

Lodgen har 20 rummelige telte, der hver har badeværelse en suite, blæser, elektrisk opvarmede tæpper (om vinteren), hårtørrer, stikkontakter og mulighed for at lave kaffe og te. Otte af dem har udsigt over dalen og et vandhul, mens 12 ligger i lodgens have ud til poolen.

Udover pool har lodgen andre restaurant og andre fællesområder, hvor I kan sidde og kigge efter dyr, der søger mod vandhullet i dalen. Her kommer for eksempel elefanter, giraffer, bøfler, antiloper og mange flere, så der er safari lige for øjnene af jer, når I spiser og slapper af.



Vejret i Gaborone, Botswana

Find din Afrika-rejse

Rejser til Kenya
Kenya

Kenya har alt for safarielskeren og mere til. Her vandrer tusindvis af vilde dyr på savannen, og chancen for at se mange dyr på safari er stor. Kenya er også rig på kontraster med grønne stepper, halvørkener, frodige regnskove og så kan du møde det farverige urfolk, Masaierne. Kombinér en safarirejse til Kenya med afslapning på de sandstrande i kystbyen Mombasa eller på Zanzibar.

Rejser til Sydafrika
Sydafrika

Sydafrika er et af Afrikas mest populære rejselande med fantastiske oplevelser i alle genrer. Besøg de livlige storbyer og mærk Sydafrikas rige historie og kultur. Oplev det berømte Table Mountain i Cape Town, Sydafrikas naturvidundere på den smukke Panorama Route, og se det storslåede dyrerige i en af de private dyrereservater eller den store Kruger nationalpark.

Rejser til Tanzania
Tanzania

Få den ultimative safarioplevelse i Tanzanias imponerende nationalparker. Serengeti National Park er en af Afrikas største, men snyd ikke dig selv for Ngorongoro-krateret, Lake Manyara, Victoriasøen og selvfølgelig det legendariske bjerg, Kilimanjaro. Kombinér din safari i Tanzania med badeferie på landets paradis-ø Zanzibar, hvor du finder lange hvide sandstrand og azurblåt vand.

Rejser til Uganda
Uganda

I Uganda venter både unikke safari- og naturoplevelser. Landets smukke, grønne og frodige er hjemsted for et imponerende dyreliv. Se de sjældne bjerggorillaer Bwindis regnskov og tag på chimpanse-trekking i Kibale National Park. Uganda er også rig på Big 5 safari oplevelser, særligt i Queen Elizabeth National Park, hvor du tilmed kan opleve det fantastiske vandfald, Murchison Falls.

Rejser til Zimbabwe
Zimbabwe

Som rejsemål er Zimbabwe mindre kendt, og det er faktisk ikke helt fair. Landet rummer lige så fantastiske safarioplevelser som sine mere kendte nabolande, samt en smuk, varieret natur med adskillige arkæologiske områder på UNESCOS Verdensarvsliste. Og så er det jo i Zimbabwe, at et af verdens store naturvidundere, Victoria Falls, kan opleves. Rejs til en uopdaget perle i Sydøstafrika!

Rejser til Namibia
Namibia

Namibia er endeløse horisonter, hvad end du spejder ud over Etosha National Parks spektakulære sletter med sit imponerende dyreliv eller den endeløse, røde ørken i Sossusvlei, hvor sanddunerne er op til 325 m. høje. Tag på vandretur i Fish River Canyon med sit spektakulære klippelandskab, og oplev landets tyske kolonifortid i hovedstaden, Windhoek og Swakopmund ved Atlanterhavet.

Rejser til Zanzibar
Zanzibar

Godt 40 km ud for Tanzanias kyst ligger et sandt ferieparadis. Zanzibar byder på pudderhvide sandstrande og et turkisblåt hav rigt på farvestrålende koraller. Hovedstaden Stone Town er desuden på UNESCOS Verdensarvsliste og byder på smalle gader, duftende markeder og flot, gammel koloniarkitektur. Oplagt som afslutning på en safari rejse i eks. Tanzania eller Kenya.

Rejser til Seychellerne
Seychellerne

Seychellerne er en relativt uberørt ferieperle, der kan prale med at huse 6 ud af verdens 10 bedste strande! De tre største øer, Mahé, Praslin og La Dique er sande paradisøer, der udover sine smukke strande byder på farverige koralrev, et rigt dyreliv under vandet og små, hyggelige landsbyer. Afslut en safari rejse til eks. Tanzania med luksus badeferie på Seychellerne.

Rejser til Mauritius
Mauritius

Mauritius er endnu en afrikansk paradis-ø i Det Indiske Ocean. Øen byder på betagende natur med gyldne sandstrande, gamle vulkaner og smukke nationalparker. På grund af sin begrænsede størrelse, kan man nemt gå på opdagelse i alle øens områder, selvom de mange sandstrande ud til det krystalklare hav lokker! Kombinér en rejse til f.eks. Sydafrika med et ophold i Mauritius.

Rejser til Botswana
Botswana

Der bor kun to millioner mennesker i det sydafrikanske land Botswana, men der lever flere dyr, end du kan forestille dig. I den nordlige del af landet, hvor klimaet er mere frodigt end ørkenen i syd, kan du opleve stort set alle de dyr, man forbinder med Afrika. Kombinér evt. en rejse til Botswana med safari i Sydafrika, Victoria Falls i Zimbabwe eller den fascinerende ørken i Namibia.

Rejser til Mozambique
Mozambique

Mozambique i det østlige Afrika er en stærkt undervurderet rejsedestination. Hvis du vil have fantastiske tropestrande med fred og farverige koralrev, er landet faktisk helt perfekt til formålet. Samtidig kan du komme på safari i Gorongosa National Park, hvor du både kan se løver, elefanter, flodheste og mange andre vilde dyr. Og du kan møde den varme befolkning og dens farverige kultur i hovedstaden, Maputo.

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os
Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 77 34 68 01

Hos African Spirit får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! African Spirit er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.