BESTIL TILBUD
77 34 68 01

Namibias højdepunkter

Safarieventyr, ørkendrømme og skeleton coast

7 dage fra 16.995,-

Namibias højdepunkter

7 dage fra 16.995,-

  • OVERSIGT
  • INDHOLD OG PRISER
  • OVERNATNING
  • ALLE REJSEFORSLAG
  • BESTIL TILBUD

Få det bedste af Namibia på en uge

En uge med safari i verdensklasse, dramatiske kyststrækninger og fortryllende ørkenlandskaber. Lyder det som nogle spændende ingredienser til en anderledes ferie, så skal turen gå til Namibia. På denne rundrejse oplever I Namibias højdepunkter – oplevelser, vi garanterer, I sent vil glemme. Vi foreslår at starte med to dages suveræn safari i Etosha National Park og herefter køre ned ad kysten til den charmerende Swakopmund og den smukke Namib-ørken.

Denne rejse er som udgangspunkt en international grupperejse, hvor I rejser med en lokal guide. Der er fast afgang fra Windhoek hver tirsdag, så I skal være ankommet om mandagen.

Turen kan også laves med privat guide eller som kør selv. I så fald kan I rejse alle dage.

Foreslået rejseplan
DAG 1-2: WINDHOEK

Monument af den første præsident i NamibiaVelkommen til Windhoek! I lander i Namibias hovedstad, der med sine højhuse, rene gader og business-folk i gaderne ikke minder meget om den vilde afrikanske natur, som I skal ud og opleve. Men I har den første dag til at strække benene efter flyveturen, vænne jer til varmen og udforske byens grønne parker og koloniale arkitektur. Spis et godt måltid mad, og få en god nats søvn, for dagen efter starter eventyret!

Eksempler på overnatning:

Fra Windhoek kører I til Etosha National Park (cirka 5,5 timer)

DAG 2-4: ETOSHA NATIONAL PARK

Hanløve i Etosha National Park, NamibiaKursen er sat mod Namibias helt store safariområde, Etosha National Park, hvor millioner af vilde dyr venter på jer. I bliver hentet tidligt om morgenen på jeres hotel i Windhoek og kørt afsted mod nationalparken i det nordlige Namibia. På vejen gør I et stop i byen Otjiwarongo og spiser en medbragt frokost, inden I kører ind i parken tidligt på eftermiddagen.

Herfra starter safarien! I begynder jeres første game drive i parken, hvilket vil sige, at I kører rundt efter, hvor dyrene er. Det ved jeres guide alt om, så han skal nok sørge for, at I får set en masse.

Etosha National Park tiltrækker mange dyr, fordi der dannes små vandhuller her, så når jorden er tør andre steder, søger de hertil for at drikke. Derfor vil I køre efter vandhullerne, hvor I kan se rovdyr som løver, leoparder og hyæner, men også zebraer, giraffer, elefanter og antiloper. Desuden er Etosha hjemsted for en stor bestand af både sorte og hvide næsehorn, som normalt er svære at se, fordi de er udrydningstruede.

I ankommer til jeres lodge lige før solnedgang, så I kan nyde det smukke syn af himlen, der farves rød over savannens tørre jord og de sydafrikanske mopanitræer. I mellemtiden bliver jeres middag tilberedt, og efter at have spist den anbefaler vi at gå tidligt i seng.

Næste morgen skal I nemlig på et morgen-game drive ved solopgang, så I kan komme ud og se rovdyrene i deres mest aktive timer, som er før solen står for højt på himlen. I kører tilbage i lodgen, hvor morgenmaden står klar, og senere kører I igen på game drive for at se nogle af de mange eksotiske dyr, der har hjemme her.

Efter frokost står der afslapning på eftermiddagsprogrammet. I kan bade i lodgens pool eller bare sidde i skyggen og nyde omgivelserne. Senere forlader I lodgen og kører på et sidste game drive, der samtidig fører jer til jeres andet overnatningssted, der ligger kort uden for parken.

Eksempler på overnatning:

Herefter går turen til Swakopmund (cirka 6 timer)

DAG 4-5: SWAKOPMUND

Sæler på Namibias kystI dag står den på en længere køretur, men med masser af spændende oplevelser undervejs.

Først kører I gennem Damaraland, som er et råt område med specielle klippeformationer i rødlige nuancer og kun bevokset med små grønne buske hist og her. Det er også her, Namibias højeste bjerg, the Brandberg, ligger. Det er helligt for de indfødte, og man kan finde tusinder år gamle udsmykninger i klippevæggene. For foden af det 2.573 meter høje bjerg kan I spise en dejlig picnic.

Herefter kører I mod kysten og sydpå langs med Atlanterhavets kolde bølger, der rammer det afrikanske kontinent med en styrke, der forklarer, hvorfor de lokale kalder kysten “the land God made in anger”. Mere populært kendes kysten som Skeleton Coast, hvilket skyldes de mange skibsvrag, der ligger i sandet på lange, øde strækninger.

Midt på eftermiddagen ankommer I til jeres hotel i kystbyen Swakopmund, hvor I kan bruge resten af dagen, som I vil.

Eksempler på overnatning:

Fra Swakopmund går turen videre til Sossusvlei (cirka 4,5 timer)

DAG 5-7: SOSSUSVLEI

Vandring i Namib ørkenenSig farvel til kystens friske luft og goddag til Namib-ørkenens tørre sand. I bliver hentet på jeres hotel i Swakopmund og kører gennem den store ørken, der strækker sig hele vejen gennem Namibias vestlige del, fra Sydafrika i syd til Angola i nord. Fra bilen kan I nyde det helt særligt landskab, hvor planter er en sjældenhed, men rynkede klipper og rødligt sand danner smukke udsigter over kæmpe, mennesketomme områder.

Om eftermiddagen ankommer I til jeres luksuriøse camp ved Sossusvlei, som er en del af Namib-ørkenen. Inden solnedgang tager jeres guide jer med på en gåtur med udsigt til Naukluft-bjergkæden, der bliver oplyst af solens sidste stråler. Om aftenen er der middag i campen, og I kan bade i poolen eller nyde en kølig drink fra baren.

Næste dag kommer I for alvor ud i ørkenen og op på de imponerende sandbanker, der rager op som røde bjerge. I kører afsted, så I kan se dem ved solopgang, hvor farverne er særligt smukke. I fortsætter til blandt andet Dead Vlei, som er en tidligere frodig oase fuld af træer og vandet fra en flod, der løb i området. Men floden skiftede retning, så i dag er der helt udtørret, og der står kun ganske få nøgne træer. Det er mange fotografers drøm at fotografere her.

På vej tilbage til lodgen kommer I forbi de høje sandbanker, som ørkenen er berømt for. I kan se den højeste (Big Daddy, 325 meter) og prøve at bestige den næsthøjeste (Dune 45, 170 meter). I kan også vandre i kløften Sesriem Canyon, hvor landskabet igen ser helt anderledes ud.

Sent på eftermiddagen kommer I tilbage til campen og kan nyde jeres sidste middag i storslåede omgivelser.

Eksempler på overnatning:

Dagen efter bliver I kørt tilbage til Windhoek (cirka 4,5 timer), hvorfra I kan flyve hjem til Danmark

REJSENS PRIS OG INDHOLD
Sæson
Rejseperiode
Længde
Priser
Højsæson17/4 – 30/6 og 14/8 – 31/107 dagefra 17.995,- pr. pers.
Lavsæson7/1 – 16/4 og 1/11 – 19/127 dagefra 16.995,- pr. pers.
Sommersæson1/7 – 13/87 dagefra 18.595,- pr. pers.
Jul og nytår20/12 – 6/17 dagefra 21.995,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.

Rejsen indeholder
  • Fly tur/retur fra Danmark til Windhoek
  • Lufthavnstransport
  • Indkvartering på mellemklasseniveau
  • Helpension i Etosha National Park og Sossusvlei
  • Halvpension i Swakopmund
  • Morgenmad i Windhoek
  • Transport i safarikøretøj med engelsktalende guide
  • Game drives i åben safaribil i Etosha Nationalpark inkl. forfriskninger
  • Gebyrer til alle nationalparker
  • Sossusvlei-ekspedition
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Drikkepenge
  • Visum
  • Ekstra måltider og drikkevarer

PRISOVERSIGT

Sæson
Rejseperiode
Længde
Priser
Højsæson17/4 – 30/6 og 14/8 – 31/107 dagefra 17.995,- pr. pers.
Lavsæson7/1 – 16/4 og 1/11 – 19/127 dagefra 16.995,- pr. pers.
Sommersæson1/7 – 13/87 dagefra 18.595,- pr. pers.
Jul og nytår20/12 – 6/17 dagefra 21.995,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.

Rejsen indeholder
  • Fly tur/retur fra Danmark til Windhoek
  • Lufthavnstransport
  • Indkvartering på mellemklasseniveau
  • Helpension i Etosha National Park og Sossusvlei
  • Halvpension i Swakopmund
  • Morgenmad i Windhoek
  • Transport i safarikøretøj med engelsktalende guide
  • Game drives i åben safaribil i Etosha Nationalpark inkl. forfriskninger
  • Gebyrer til alle nationalparker
  • Sossusvlei-ekspedition
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Drikkepenge
  • Visum
  • Ekstra måltider og drikkevarer

EKSEMPLER PÅ OVERNATNING PÅ REJSEN

Nedenfor kan du se vores anbefalede hoteller og lodges for hver destination på rejsen. Sortér på basis, mellem eller luksus for at se overnatningsmulighederne inden for hver klasse. Du kan selv sammensætte din indkvartering på rejsen. Kontakt os, hvis du ønsker indkvartering et specifikt sted, som ikke fremgår af denne side.

BASIS
Sesriem Desert (Sossusvlei)
Sossus Oasis Camp Site

Denne camp ligger midt i den berømte Namib-ørken, tæt ved indgangen til Sossusvlei, så I er ikke langt fra de smukke sandbanker, når I skal udforske ørkenlandskabet fra solopgang. Den er for jer, der ikke har noget imod at sove i telt for til gengæld at være tæt på naturen og kunne lytte til ørkenens dyr om natten.

Campen består af 12 individuelle, overdækkede pladser. I kan campere i grupper mellem to og seks personer på hver plads. Alle har deres eget toilet, bruser med koldt og varmt vand, en grill, opvaskeudstyr og elektricitet, så der er tale om luksuscamping.

Udover de individuelle pladser er der en veranda, hvor I kan sidde og hygge jer med de andre gæster, samt en pool, hvor I kan blive kølet ned i varmen.

Windhoek
Hotel Safari

Hotel Safari er et stort, godt hotel i Windhoek til jer, der ikke vil bruge hele budgettet på den seng, I sover i. Det er rent og pænt og ligger lige ved Eros-lufthavnen, så det er nemt at komme til og fra, når I ikke skal være i byen så længe.

Der er 98 standardværelser med en dobbeltseng eller to enkeltsenge og en sovesofa, der kan redes op til en tredje person. Alle værelser har badeværelse en suite, aircondition, tv og mulighed for at lave te og kaffe på værelset. Der er også suiter og familieværelser til flere personer.

Hotellets restaurant serverer en alsidig, familievenlig buffet morgen, middag og aften. På terrassen kan man få lettere måltider hele dagen.

The Elegant Guest House

The Elegant Guest House er et lille, nydeligt hotel i den sikre bydel Klein Windhoek. Det er et intimt sted med kun seks værelser, men det har alt, hvad man skal bruge og en personlig service oveni det.

Værelserne har en dobbeltseng, badeværelse en suite, tv, aircondition og fri internet.

Derudover kan I benytte hotellets have, hvor der er en pool og havemøbler, så I kan sidde og slappe af, når I ikke er ude i byen. Der er gratis kaffe og te hele dagen. Morgenmad er inkluderet i alle bookinger.


MELLEMKLASSE
Sesriem Desert (Sossusvlei)
Desert Camp

Desert Camp er en nydelig camp midt i Namib-ørkenen, hvor I kan bo i de rå, fascinerende omgivelser, men uden at skulle medbringe eget telt. Campen ligger cirka fem kilometer fra indgangen til Sossusvlei, hvor I skal ind og vandre i de høje, røde sandbanker.

Campen består af 20 økovenlige, permanente luksustelte. De er delvist murede og delvist dækket af kanvas, så de er høje nok, til man kan stå og gå indeni dem. I hver er der to enkeltsenge og en sovesofa, hvor to børn under 12 kan sove uden at betale ekstra. Der er et simpelt badeværelse en suite med toilet og bruser, og uden for teltet er en terrasse med kitchenette, grill, lys og elektricitet.

I kan få mad og råvarer leveret, eller I kan bestille en kok på stedet til at lave mad til jer.

I campen er der også nogle hyggelige fællesområder, hvor I kan spise sammen, en pool og en bar, så I kan nyde ferien i ørkenen.

Desert Quiver Camp

Denne luksuscamp kombinerer det simple liv i ørkenen med en vis komfort. Her er der tale om egentlige huse med en lækker indretning, men stadigvæk i de nøgne omgivelser, hvor I kan nyde den uspolerede natur langt væk fra civilisationen. Campen ligger cirka fem kilometer fra indgangen til Sossusvlei.

Der er 24 små huse, som er nybyggede i et unikt design. De har et soveværelse med to enkeltsenge, en sovesofa med plads til to børn, der kan bo der gratis, hvis de er under 12 år, og et badeværelse en suite. Udenfor er en overdækket terrasse med en grill, køleskab, kogeplader og andet køkkenudstyr, så I selv kan lave mad.

Råvarer kan bestilles i receptionen. Ellers kan I spise på den nærliggende Sossusvlei Lodge.

Campen har også nogle fællesområder, hvor I kan spise sammen i større grupper, og en pool, I kan dase ved om dagen.

Windhoek
The Utopia Boutique

The Utopia Boutique ligger i det rolige, sikre område Klein Windhoek, hvor de fleste turister bor, og hvor der er restauranter og butikker. Det er et godt sted at bo, og hotellet er meget charmerende med sin grønne have og lave huse.

Der er 11 standardværelser og seks suiter. Alle værelser har badeværelse en suite, internet, tv, aircondition og en lille balkon eller terrasse, så I kan sidde udenfor og nyde den friske luft i fred og ro.

I haven er der pool, så også her kan I ligge og slappe af i grønne omgivelser midt i byen.

Der er også restaurant på hotellet, så I kan spise på stedet, hvis I ikke vil ud at udforske Windhoeks kulinariske muligheder.

Etosha National Park
Halali Lodge

Halali Lodge er en fin melleklassesindkvartering, der er praktisk beliggende indeni Etosha National Park, så det er nemt at komme på game drives derfra. Der er adskillige vandhuller tæt på, hvor I kan se tørstige elefanter eller andre dyr i deres naturlige habitat, så det er en ægte safarioplevelse, I får her.

Lodgen har forskellige værelsestyper i forskellige størrelser. Der er alt fra almindelige dobbeltværelser til huse med plads til en stor familie, hvor I selv kan lave mad. Alle værelser og huse har aircondition, badeværelse en suite og et køleskab.

Der er en pool i lodgen, som alle kan benytte til at slappe af og blive afkølet i varmen. Derudover er der en bar og restaurant.

Taleni Etosha Village

Denne camp tilbyder lidt mere luksuriøse forhold. Taleni Etosha Village ligger ikke lige så tæt på dyrene som Halali Lodge, men til gengæld er dens hytter mere opdaterede.

Der er 45 huse med et dobbeltværelse med to enkeltsenge og en sovesofa, der kan foldes ud til to børn under 12 år, uden det koster ekstra. De har alle badeværelse en suite, aircondition, værdiboks, plads til at pakke ud og en lille station til at lave kaffe og te. Udenfor er der en lille, privat terrasse.

Der serveres en stor buffet til morgenmad og aftensmad, mens frokost kan bestilles fra en menu. De laver også gerne madpakker til at tage med på safari.

Der er tre pools i lodgen, inklusiv en børnepool, så forældre kan bade, samtidig med de holder øje med børnene, der bader ved siden af.

Swakopmund
A la Mer Hotel

I hjertet af Swakopmund, helt ned til stranden, ligger dette dejlige hotel. Beliggenheden bliver simpelthen ikke bedre, når I er i den tyskklingende kystby.

Der er 23 værelser på A La Mer Hotel. De har alle en stor, dejlig dobbeltseng, badeværelse en suite og en privat balkon eller terrasse, så I kan nyde udsigten til Atlanterhavet, mens I ligger i sengen.

Der er en café på hotellet, som disker op med en international morgenmadsbuffet og ellers serverer kaffe og snacks resten af dagen.

Udenfor kan I sidde på hotellets terrasse og nyde solen, eller I kan forkæle jer selv med en massage eller anden wellness-behandling i deres spa-afdeling.




LUKSUS
Sesriem Desert (Sossusvlei)
Sossusvlei Lodge

Sossusvlei Lodge er indkvarteringen for jer, der ikke vil gå på kompromis med komforten, bare fordi I er midt ude i ørkenen. Denne lodge minder mere om et lækkert hotel, og her skal I ikke selv lave mad eller gøre rent - alt bliver serveret for jer. Desuden ligger den lige ved indgangen til Sossusvlei, så heller ikke her er der en finger at sætte på lodgen.

Der er 44 huse, der hver har et rummeligt soveværelse med en dobbeltseng eller to enkeltsenge, en sofa, plads til at pakke ud, aircondition, stort badeværelse en suite og en terrasse ude foran. Der kan sove to voksne og et barn under 12 år i hvert hus. I nogle huse er der to værelser, der kan forbindes til ét stort familiehus.

Lodgen har en restaurant, der serverer en stor morgenmadsbuffet, dagens ret til frokost og en buffet til aftensmad med alt fra friske salater til kød på grillen.

Der er også en pool, stor solterrasse og en bar, hvor I kan sidde sammen i større grupper og nyde varmen og livet.

Moon Mountain Lodge

Denne lodge ligger 56 kilometer fra indgangen til Sossusvlei, men det vejer oplevelsen af at bo her bestemt op for. Lodgen ligger for foden af bjergkæden Naukluft Mountains og ikke i nærheden af en masse andre camps, så her har I fantastiske udsigter over ørkenlandskabet - helt for jer selv.

Der er 17 eksklusive luksustelte, der hver har en lille, privat pool ude foran, så I kan nyde synet af det tørre land, mens I selv bliver dejligt afkølede. I teltene, som minder mere om små huse, er en komfortabel dobbeltseng, lille loungeområde og badeværelse en suite.

I lodgens hovedbygning er en restaurant og en bar, hvor I kan spise alle måltider og få en forfriskning efter en oplevelsesrig dag i ørkenen.

Windhoek
Hilton Windhoek

Hiltons hotel i Windhoek er stort og moderne og ligger meget centralt i byen. Så vil I have et luksuriøst ophold i midten af Windhoek, hvor I kan sidde på en tagterrasse og drikke drinks, mens I ser solen gå ned over Namibia, er det ideelt.

Værelserne er rummelige, komfortable og elegant indrettede. De kommer i forskellige størrelser og standarder, så uanset hvor mange I er, er der plads til jer.

Der er en restaurant, café, sushibar, sportsbar og rooftop bar på hotellet, så I skal ikke bevæge jer langt for at få lækre sager at spise og drikke.

Derudover er der en udendørs pool, et fitnesscenter og en spa-afdeling, så I kan holde velværet i top under jeres ophold.


Vores rejseforslag

Bestil et uforpligtende tilbud
Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.